Tv-baronesse med discount-parfume

Rengøringskonen og tv-baronessen Caroline Fleming lancerer lavpris-parfume

Caroline Fleming lancerer prisbilligt duftevand. (Foto: Bjørn Stig Hansen)
Caroline Fleming lancerer prisbilligt duftevand. (Foto: Bjørn Stig Hansen)
Der er en grund til, at Christian Diors parfumer koster 600 kr. for ganske få milliliter. Det er jo kvalitet, og de indeholder f.eks. ægte rosenolier. Ekstra Bladets mode- og livsstils-terrorist, Jim Lyngvild, var ikke nogen glad mand, da flash! sendte ham i Matas for at lugte sig igennem en hel væg af kendisparfumer.

Det er her, at Caroline Flemings nye duft, ’Eau de Vie’, også vil være at finde om en uge.

– Uha, det lugter af tyggegummi og candyfloss. Helt vildt syntetisk, gispede han og var især underligt påvirket af Isabel Kristensens ’Dreams’, der også er frembragt af Gosh-fabrikant Tjellesen, som tv-baronessen nu entrerer med.

– Nu må vi se, hvordan Caroline Flemings dufter. Den skulle ifølge pressematerialet være helt speciel, griner han.

Prisen for hendes Eau de Parfum på 50 ml bliver 299 kr., mens deo-sprayen koster 109 kr.

Hermed placeres den ellers så eksklusive baronesse og veninde til kronprinsesse Mary i gruppen af billigtproducerende og parfumeglade kendisser.

Så hun skal nok ikke regne med, at hendes fine veninder vil smide penge efter hendes produkter.

Og mon ikke også hun selv sværger til parfume i en helt anden prisklasse end den, der skal skaffe hende smør på brødet?

Køb en Rexona
Billig-duftene domineres af damer som Paris Hilton og Britney Spears, men også JLo og mange andre er med på vognen med discountagtige ’parfumer’.

– Hvis man alligevel skal købe duft på disse reoler, kan man lige så godt bare købe Gosh’s eget produkt, ’Nothing’. Der kan man få både deo og parfume for 149 kr. Og hvis man bare vil dufte rent og godt, så køb dog en rexona-deo eller noget tilsvarende, indtil man har råd til den ægte vare, mener Jim Lyngvild.

Blandt de få kendisser, der i Lyngvilds næse har lavet kvalitetsdufte, er Sarah Jessica Parker, Christina Aguilera og Celine Dion.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere