Zobel single igen

Det holdt ikke mellem Henriette Zobel og hendes kæreste Henning Daverne. Parret er gået fra hinanden men ses stadig hver anden dag

Henriette Zobel og Henning Daverne er gået fra hinanden efter tre år. De er dog fortsta meget gode venner. (Foto: All Over Press)
Henriette Zobel og Henning Daverne er gået fra hinanden efter tre år. De er dog fortsta meget gode venner. (Foto: All Over Press)

Allerede efter et år sammen gik de i parterapi, men det forebyggende arbejde hjalp ikke noget.

46-årige Henriette Zobel er blevet single igen efter tre år sammen med den fire år yngre Henning Daverne:

– Jeg kan bekræfte, at vi ikke er kærester mere. Men vi ses stadig meget og er gode venner, fortæller Henriette Zobel til flash!

Det var Henning Davernes idé, at parret allerede efter et år sammen begyndte på imago-parterapi:

– Det var meget nyt for mig. For eksempel er første regel: 'Du må aldrig kritisere din partner'. Alene det!, fortalte Henriette Zobel dengang.

Ses hver anden dag
Siden 2002 har Henriette Zobel været indehaver af tøjfirmaet 'Pure- heart', som også omfatter en butik i København.

I ti år var hun leder af Siddha Yoga i Skandinavien.

Da Henning Daverne er uddannet meditationslærer i Indien, virkede parret som et 'match made in heaven'.

Men kærligheden holdt altså ikke.

På trods af forholdets forlis holder Henriette og Henning fast i deres fælles løbeture og ses dermed hver anden dag.