En skide Falckredder fra Ølstykke

Interview: Den sorte spejderdreng Anders Breinholt indtager nu tv-sofaen som danskernes ny morgenvært

Anders Breinholt bliver danskernes ny morgenvært. (Foto: Linda Johansen)
Anders Breinholt bliver danskernes ny morgenvært. (Foto: Linda Johansen)
Der står en rødmosset mand og ryger en smøg i mørket foran filmstudierne i Valby i København.

Det er eksradioværten Anders Breinholt. En af grævlingerne der bider, til det knaser. Den sorte spejder der nu er på vej mod sin nye rolle som afløser for Ole Stephensen i ’Go’ Morgen Danmark’.

Den rare mand skjuler et gab under kraven på sin vinterjakke. Han ser foruroligende afslappet ud. Men ...

– Er du nervøs?

– Ja, for pokker! Det lyder som en kliché, men det er fedt. Altså at være nervøs. Jeg glæder mig virkelig meget til mandag morgen. Også selv om jeg skal uhyggeligt tidligt op.

– Er du god til at stå tidligt op?

– Nej. Desværre.

– Er der noget andet, du er dårlig til?

– Nej.

– Du lavede indtil for ganske nylig radio sammen med din bedste ven. I var hammer populære, selv når I svinede folk til. Folk lo, blot de hørte jeres stemmer. Det gik forrygende. Og nu skal du lave pænt slipse-fjernsyn, hvor seerne helst ikke skal blive fornærmede og få morgenkaffe på skjorten. Hvorfor har du dog sagt ja til det?

– Jeg vil bare gerne prøve noget nyt.

– Og?

– Så enkelt er det. Egentlig er jeg uddannet Falckredder.

– Hvordan er du så endt som Danmarks nye morgenvært?

– Det begyndte i Ølstykke. Verdens kedeligste by, der er et fantastisk sted at vokse op. Især på grund af ungdomsklubben Hampen. Det var der, man levede fra sjette klasse, til man forlod byen. Og der kunne man tage et discjockey-kursus.

– Wauw!

– Ja, det var fantastisk. Og vi fik en times sendetid én gang om ugen på den lokale radio. Jeg elskede at spille musik i radioen. Jeg var kun 15-16 år, da jeg blev ansat fuld tid på ’Roskilde Radio’. Det var en stor kanal i 80’erne, så da jeg fik tilbud om at blive ansat dér, droppede jeg ud af tiende klasse for at lave radio.

– Hvad sagde dine forældre til det?

– At det sådan set var i orden. Bare jeg tjente nogle penge.

– Var du allerede en god vært der?

– Nej, jeg var umådelig dårlig. Ekstremt ringe, så jeg er taknemmelig for, at der ikke findes bånd fra dengang. Men det var sjovt.

– Hvorfor valgte du ikke at uddanne dig til journalist?

– Fra jeg var helt, helt lille har jeg altid ønsket mig at være Falckmand.

– Hvorfor lige det?

– Fordi min onkel Lars var det. Jeg var med ham på arbejde, og det var dødspændende. Jeg søgte ind som elev, men kom ikke ind første gang. I mellemtiden aftjente jeg min værnepligt, mens jeg lavede jeg radio og ventede.

– Men så lykkedes det ...

– En dag fik jeg et stort brev, hvor der stod, at jeg var ansat som elev og skulle møde op ude i Tårnby. Den dag kuverten kom ind ad døren, var den største dag i mit liv ...

– Og Tårnby. Jeg havde aldrig været på Amager før. Jeg var fra Ølstykke, og jeg havde drømt om det her. Fuck alt det der radio. Det her var så stort.

– Var det drømmen om at redde liv – være en helt?

– Jeg var 20 år og tænkte ikke rigtig over, at det inderst inde nok var fordi, jeg gerne vil gøre noget godt for andre mennesker. For mig var det hele stemningen ved jobbet, der var så fed.

– Jeg skulle ikke ’kun’ redde liv, men redde alt fra tagdækningen på huse, trafikuheld, vuggedød og biler, der ikke kunne starte. Alt sammen med henblik på at komme til at køre ambulance. Det kom jeg også til. I syv år. Men efterhånden blev det for lidt ambulance og for meget starthjælp til fru Hansens bil.

– Og du fik nok?

– Jeg arbejdede på The Voice i fritiden, og det gik op for mig, at det er sjovere at lave radio end at starte biler. Derfor sagde jeg op og begyndte at lave en række programmer i Danmarks Radio.

– Jeg kunne rigtig godt lide at sidde i ambulancen og snakke med fru Jensen om hendes tulipaner, hendes børnebørn og dagligdag, mens hun to gange om ugen kørte fra Dragør til hospitalet i Herlev for at komme i dialyse. Det var lidt det samme, jeg fortsatte med.

– Hvordan mødte du din spejder-makker Anders Lund Madsen?

– Han var gæst i et af vores juleprogrammer på DR. Da han gik, sagde han, at hvis han nogen sinde skulle lave radio, skulle vi gøre det sammen. Et år efter ringede jeg til ham, og vi begyndte at se hinanden, drikke kaffe, ryge en masse smøger, hygge os. Vi blev venner. Og brugte et års tid på at forberede ’spejderne’.

– I har vundet priser og er nærmest blevet kult. Hvad er det, der gør, at I to fungerer så godt sammen?

– Tjah, det er …

– Kærlighed?

– Ja. Helt sikkert. Det er kærlighed. Og så har vi sindssyg stor respekt for hinanden. Men det er ikke kunst, det er jo bare et skide radioprogram, hvor vi oplever tingene sammen live – med hinanden og lytterne. Og hvor vores reaktioner kommer direkte fra hjertet og hjernen.

– Hvorfor er du en god vært?

– Måske fordi jeg er på bølgelængde med de mennesker, det handler om. For jeg er jo bare en ganske almindelig Falckmand fra Ølstykke. Jeg sidder bare på den anden side af skærmen.

– Før kunne du gemme dig i radioen, nu ser vi ALT. Er det skræmmende?

– Det er mit – og Mads Steffensens og Hans Pilgaards – held, at tv-værter ikke længere behøver at være så skide perfekte. Man må godt have høje tindinger og lidt overvægt på maven.

– Hvor meget kommer du til at tjene?

– Jeg har læst, at nogle værter tjener en million om året. Det gør jeg IKKE, men jeg er helt tilfreds. Jeg tjener mere end en dagplejemor, og jeg går heller ikke og drømmer om at flytte i hus i Rødovre eller Lyngby.

– Jeg vil altid blive boende i vores lejlighed på Østerbro i København. Søndag eftermiddag er der godt nok lige så øde som i Ølstykke, men jeg elsker byen, og jeg er alt for rastløs til at kunne bo andre steder.

– Hvis du nu fik alle penge i hele verden – hvad ville du så. Hvad er din største drøm?

– Aner det ikke. Men hvis vi nu siger, jeg vandt de der obligatoriske 50 millioner i lotto, så ville jeg etablere en lille bilpark, der skulle bestå af en Audi S5, en Audi R8 og en Porche. Og så ville jeg købe et lille byhus i New York, hvor jeg ville bo – men også lige sørge for at have et lille hus i en storby i et varmere land, hvor jeg kunne bo i de tre vintermåneder. Jeg hader vinteren og mørket.

– Tror du på Gud?

– Jeg tror ikke på noget. Jeg er ikke medlem af folkekirken. Kirken siger mig ikke en skid. Jeg er holdt op med at følge med i kirken, når vennernes børn skal døbes. For mig er den slags traditioner fuldkommen ligegyldige, indholdsløse rammer.

– Er du bange for at dø?

– Næh. Men det er ikke noget, jeg tænker over. Det er der vel egentlig også lang tid til.

– Hvad laver du, når du ikke laver radio?

– Så hører jeg radio. Eller ser fjernsyn. Jeg elsker at se søndagsbingo på DK4. Jeg elsker at høre Radio Karen fra Sydhavnen og snakkeprogrammer i P1.

– Nu har du fået en datter. Hvad er det vigtigste, du håber at kunne give videre til hende?

– Respekt for andre mennesker – for deres holdninger, værdier og valg.

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen