Mere ærlig, mere grim og mere mig

Interview: Lars Ranthe, der spiller Jacob i 'Sommer' glæder sig til at blive gammel, tyk og rynket

Lars Ranthe er kun 170 centimeter, men på vej til at blive en af Danmarks store skuespillere. (Foto: Thomas Lekfeldt)
Lars Ranthe er kun 170 centimeter, men på vej til at blive en af Danmarks store skuespillere. (Foto: Thomas Lekfeldt)

Han kaldte sig Fast Rock, da han dansede breakdance i 80'erne. I dag er han kendt som lægen Jakob i successerien 'Sommer'. Men det store spring fra hiphopmiljøet til den etablerede primetime-underholdning er ikke uvant i Lars Ranthes liv.

– Jeg har altid bevæget mig fra det ene miljø til det andet. Der gik fem år med breakdance, hvor jeg var Danmarks bedste breakdancer, så kom jeg på gymnasiet, hvor jeg blev langhåret og spillede guitar og bagefter var jeg skibums i fem år.

– Giver du den stadig gas med 'ormen' og alle de andre moves?

– Kun når jeg er stiv. Det kræver, at man er i fysisk god form. Man skal være enormt stærk, hurtig og ung. Og jeg er snart 40. Men jeg ser det på film en gang imellem og mindes min ungdoms styrke.

– Jeg havde sådan en sort dragt, min mor havde syet til mig, hvor der stod 'Captain Rock' på –det var der en anden, som hed, så jeg ændrede det til Fast Rock.

– Var du vild som ung?

– Jeg har altid været rimelig fornuftig. Jeg kunne godt gå til grænsen, men så ikke længere. Og vi hverken drak eller røg, vi var bare drenge, der dansede og hørte musik. Jeg kan ikke engang huske, at nogen var fulde. Vi var sportsfolk på højt niveau.

– Hvad går du så op i nu?

– Nu er det golfen, jeg er 100 procent engageret i. Det har jeg været i ti år. Jeg er et gammelt øve-menneske, fordi jeg har været gymnast. Så jeg er meget disciplineret.

– Hvad er der med det der golf?

– Det er sindssyg svært og kræver disciplin, og det kan jeg godt lide –at man både bruger kroppen og intellektet. Det handler om, at kunne nulstille sig og sætte sit sind i den rigtige stemning.

– Jeg har golfkøller overalt i mit hjem, stiller mig op og øver foran spejlet, læser bøger og kigger på videoer. Det kan virke lidt underligt, men det er interessant. Det er en form for meditation for mig. Faktisk øver jeg tit replikker, når jeg træner med køllen.

– Hvordan har det været at spille Jakob Sommer?

– Jeg spiller næsten altid en rod, og jeg blev også castet til at spille Adam, men så fik jeg brorens rolle og blev lidt sur og tænkte 'Hvorfor nu det?'. Det var jo ikke den rolle, jeg var tryg i. Men jeg er blevet megaglad for at spille Jakob.

– Det er ikke ligefrem en feel good-serie...

– Da jeg fik manuskriptet, så jeg det helt anderledes –mere let og lyst –men måske fordi vi har et skandinavisk tungsind, kan vi ikke lade være med at lande i det lidt dystre. Det blev ligesom stilen. Man må overgive sig, når en masse mennesker arbejder sammen. Vi er ikke så spanske, italienske eller amerikanske.

– Hvordan forberedte du dig til rollen som Jakob?

– Jeg fulgte formanden for Læger uden Grænser, Søren Brix, i hans praksis nogle dage for at se, hvordan en læge arbejder. Hvis man ikke har set folk i det miljø, kan man godt komme til at overspille.

– Jeg er god til parodier. Hvis jeg er i stødet, underholder jeg mine gode venner med det. Mit humor-gen, som er ret stort, er ikke sat i system. Ja, jeg ville slet ikke kunne finde ud af det på en scene, selv om jeg privat kan få 50 mennesker til at skrige af grin.

– Har rollen i 'Sommer' gjort dit liv nemmere som skuespiller?

– Jeg synes, at det er gået nemt for mig hele tiden. De ting, jeg har gået til casting på, har jeg som regel fået... men jeg har været placeret som birolle-skuespiller i casterens bevidsthed, og det svære er at komme fra en pulje til den anden. Men nu har jeg fået smag for hovedroller, så jeg ville synes, at det var røvsygt at skulle spille ismand eller ham, der kommer og siger 'Halløj Kurt' nu.

– På en måde glæder jeg mig til at blive gammel. Man må ligesom acceptere, at man er blevet tyk og har fået rynker. What you see is what you get. Selvfølgelig er der også noget smukt i at være ung, men på et tidspunkt bliver det lidt uinteressant. Jeg kan mærke, at jeg bevæger mig derhen, hvor jeg kan være mere ærlig, mere grim og mere mig.

– Har du fået den ro, efter du fik børn?

– Jo, det er klart, det hele hænger sammen. Det er dybt banalt, men man bliver mere moden, og jeg har nået en masse af det, jeg gerne ville. Jeg har fundet hende, jeg elsker, og jeg har fået børn, så skal jeg ikke bruge en masse energi på det. Jeg skal ikke ud på jagt i ungdomshelvedet.

– Kunne du ikke lide at jagte piger?

– Det var enorm hårdt at skulle ud og finde sit livs kærlighed i det morads af druk og angst og usikkerhed. Man tager en masse pisse-angste mennesker, der ikke ved, hvem de er, og så giver man dem en masse sprut. Dybest set har jeg aldrig brudt mig om diskoteker. Jeg er ikke 1,80 og smuk, så jeg blev enormt overset.

Skærm

Mest læste i flash!