Qvortrup: Fra patter til politik

Først fyrede TV2 Henrik Qvortrup som kommentator, nu hyrer stationen ham som redaktør

Qvortrups fortid på Se og Hør er ingen anbefaling, mener SFeren Holger K. Nielsen. (Foto: Jesper Stormly Hansen)
Qvortrups fortid på Se og Hør er ingen anbefaling, mener SFeren Holger K. Nielsen. (Foto: Jesper Stormly Hansen)
– Henrik Qvortrup har udelukkende beskæftiget sig med bare patter de sidste mange år. Det er mig en gåde, hvordan det kan kvalificere ham til at blive politisk redaktør på TV2.

Sådan lyder den syrlige velkomsthilsen til TV2’s nye, politiske redaktør Henrik Qvortrup fra SF’s tidligere formand, Holger K. Nielsen.

Flere politikere i Folketinget rev sig i går i håret ved tanken om, at Henrik Qvortrup forlader ugebladet Se og Hør og vender tilbage til Christiansborg.

– Der er ingen der kan beskylde ham for at være for nære venner med politikerne, siger Socialdemokraternes medieordfører Mogens Jensen med henvisning til Qvortrups bitre skænderi med sin tidligere ven Naser Khader.

Skarp analytiker
Det er nemlig kun et år siden, at TV2 fyrede Henrik Qvortrup som politisk kommentator, efter at ugebladet midt under valget i en artikel beskyldte Naser Khader for at have fået lavet sort arbejde.

– Med de udtalelser, som Henrik Qvortrup er kommet med om Naser og hans forsøg på at tegne en psykologisk profil af Khader, vil seerne klart kunne få mistanke om, at Qvortrup har en særlig mission med en analyse, sagde nyhedschef, Michael Dyrby, sidste år.

Men nu ser Dyrby helt anderledes på Henrik Qvortrup:

– Han er en skarp analytiker med de rette kilder og stor indsigt i politik.

– Men du fyrede ham selv som kommentator sidste år?

– Han var kommet til at sammenblande rollerne. Han var lovgivende, udøvende og dømmende magt på en gang. Det brød jeg mig ikke om.

– Men hvordan kan du så ansætte ham nu?

– Dengang var han chefredaktør og kommentator, nu skal han kun kommentere. Og han kommer til at sidde sammen med mange andre i nyhedsledelsen, det bliver rigtig godt, siger Michael Dyrby.

Glæder sig
Hovedpersonen Henrik Qvortrup glæder sig til at vende tilbage til Christiansborg, hvor han tidligere har arbejdet som politisk journalist og spindoktor for Anders Fogh.

– Khader synes nok ikke, det er et godt valg af TV2. Men der er ingen, der nogen sinde har grebet mig i at være særlig positiv over for nogle bestemte partier. Jeg lever og ånder for kontant og skarp journalistik.

Skærm

Mest læste i flash!
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere