Paulas eksmand laver natklub

Paula Larrains eksmand, Mads Holger, udnytter sine erfaringer i nattelivet og laver weekendklub med festbåndsmusik

Mads Holger er en af de fire partnere i den nye natklub på Kongens Nytorv i København.  (Foto: Uffe Kongsted)
Mads Holger er en af de fire partnere i den nye natklub på Kongens Nytorv i København. (Foto: Uffe Kongsted)
Som helt ung lavede han events og blev rodet lidt ind i Nasa, og nu er han klar til sammen med tre andre at åbne en klub på Kongens Nytorv, hvor der ikke skal danses til dj-tekno, men til vel tilrettelagt musik fra baren.

Paula Larrains eksmand Mads Holger er alderspræsident i den gruppe unge, som på lørdag kl. 22 slår dørene op til deres klubfest i Quote-cafeens lokaler samt lokalerne ovenover.

For venner og bekendte
– Vi er lige partnere, men har ikke været ude at investere vildt. Det skal man vist være varsom med for tiden, men vi har besluttet at lave ’Fleur de Lis’, som skal have åbent fredag og lørdag for at lave et godt sted for vores venner og bekendte, forklarer Mads Holger.

Han tilføjer, at det ikke er tanken, at der skal være medlemskort til natklubben, men at der selvfølgelig vil ske en vis sortering blandt gæsterne, hvis interessen bliver for overvældende.

– Slag på tasken vil jeg tro, at der kan være omkring 200 i ’Fleur de Lis’, oplyser han.

De øvrige tre i ejergruppen er Jonas Andersen, Rinie Trap og Stephanie Lillelund, som alle er under 25 år.

Den samlede kvartet udmærker sig ved at have et stort og veludforsket netværk i nattelivet.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere