Andrea trækker Se og Hør i Højesteret

Chefredaktør Henrik Qvortrup skal nu forsvare i landets øverste domstol, at Se og Hør trykte billeder af topløs Andrea Elisabeth Rudolph

Se og Hørs chefredaktør Henrik Qvortrup blev oprindeligt idømt bødestraf i byretten, mens landsretten frifandt ham for straf. Nu skal sagen i højesteret. (Foto: Martin Lehmann)
Se og Hørs chefredaktør Henrik Qvortrup blev oprindeligt idømt bødestraf i byretten, mens landsretten frifandt ham for straf. Nu skal sagen i højesteret. (Foto: Martin Lehmann)

Højesteret skal nu vurdere, om ugebladet Se og Hør overtrådte straffeloven ved at bringe fotos af tv-værten Andrea Elisabeth Rudolph.

Sagen kommer dermed helt til tops i retssystemet, efter at først retten på Frederiksberg straffede chefredaktør Henrik Qvortrup med 20 dagbøder á 1000 kroner, og at Østre Landsret derefter lod ham slippe for straf.

Oprindeligt lød godtgørelsen til Rudolph på 100.000 kroner, mens den blev halveret af landsretten.

Det er Procesbevillingsnævnet, der har givet tv-værten tilladelse til en ekstraordinær tredje omgang i retssystemet.

Tvisten imellem Andrea Elisabeth Rudolph og Se og Hør opstod, da ugebladet i 2007 bragte fotos af den på det tidspunkt højgravide TV-vært, der badede topløs ved sit sommerhus i Nordsjælland.

Billederne var taget med telelinse, uden samtykke fra Andrea Elisabeth Rudolph.

Skærm

Mest læste i flash!