Anni bærer et guldæg

Brystbomben skal holde godt fast på maven. Den er hendes pensionsopsparing og garanti for, at hun aldrig mere behøver at arbejde som bordelmutter

Anni og Eriks barn burde være sikret mod et liv i fattigdom. (Privatfoto)
Anni og Eriks barn burde være sikret mod et liv i fattigdom. (Privatfoto)
Det spirende liv i Anni Fønsbys mave er en guldrandet investering for den barmfagre kvinde.

Den lille baby er nemlig hendes stensikre garanti for, at hun aldrig mere behøver at arbejde som bordelmutter eller ligefrem på lagenerne.

For på overklassens mondæne adresser skal rigmændenes afkom selvfølgelig vokse op på første klasse – også selv om mama og papa måtte gå fra hinanden.

I det miljø er det bestemt ikke unormalt, at fruen indimellem bliver skiftet ud med en yngre model, men derfor skal børnene selvfølgelig ikke henslæbe deres barndom i en tilfældig toværelses lejlighed i et socialt boligbyggeri.

– En rig mand kan ikke leve med en masse luksus, mens hans børn lever elendigt. Det kan hans ry ikke klare, fortæller Cherif El-Ayouty, der selv har et indgående kendskab til jetset-miljøet i Nordsjælland.

Han var i mange år en del af inderkredsen og kom sammen med bl.a. prins Henrik – lige indtil han faldt i unåde og blev frosset ud. Efterfølgende skrev han en saftig nøgleroman om livet i Whiskybæltet.

Annis livsforsikring
Skrider Erik fra Anni igen, som han gjorde det tidligere i år, da bryllupsklokkerne bimlede, kan Anni derfor stadig se frem til en ordentlig bolig og et fortsat liv på første klasse.

Endda uden at hun behøver overtale Erik til at sige ’ja’ i kirken, hvilket åbenbart er et problem for hende.

Men betingelsen for, at Anni kan fortsætte den livsstil på første klasse, som hun har vænnet sig til siden mødet med den stenrige computernørd, er, at hun sørger for at holde godt fast i det lille guldæg, hun for tiden ruger på.

– Et barn med en rig mand er som en livsforsikring for kvinden, det har jeg set mange gange i de kredse. Men det er barnet, det handler om. Hvis barnet bliver hos manden, er det lige meget med eks’en. Så bliver hun sat ud af drift og kan flytte ind i et rækkehus uden så meget som en bil, siger El-Ayouty.

Chok nok
Også Henrik Qvortrup, der en gang om ugen rapporterer nyt fra overklassen i Se og Hør, mener, at Anni binder sig tættere til Erik og hans millioner, hvis hun føder deres fælles barn.

Og Erik skal passe særligt på sit omdømme, netop fordi han er sammen med Anni.

– Det miljø, Erik Damgaard har været en del af, har fået chok nok til mange år, ved at han er dukket op med en kæreste, der har den fortid, som Anni har. Der har jo været nogle forstadsfruer, der nok ikke syntes, det var så sjovt, at deres mænd kunne se en af deres venner inspirere på den vis, siger han med hentydning til Eriks stormfulde forhold til den tidligere nøgenmodel og bordelmutter.

Om Anni og Eriks forhold holder, til døden dem skiller, vil kun tiden vise.

Men hopper Erik ud af dobbeltsengen, behøver Anni altså ikke at sove dårligere, så længe hun holder fast i deres barn.

Hvis Erik ikke passer ordentligt på sin arving, risikerer han at blive mobbet helt ud af sin fine omgangskreds, selv om barnet bor hos sin mor.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere