Nanna utrøstelig ved bisættelse

Familien og vennerne sagde et sidste farvel til guitarist og producer Hilmer Hassig, der i dag blev bisat fra Nørrebro i København

Nanna Lüders brød sammen, da hun skulle tage den sidste afsked med sin kæreste, Hilmer. (Foto: Kristian Linnemann)
Nanna Lüders brød sammen, da hun skulle tage den sidste afsked med sin kæreste, Hilmer. (Foto: Kristian Linnemann)

Der var så fyldt, at folk stod ude på gangen, da familie og venner i dag sagde farvel til producer og Love Shop-guitarist Hilmer Hassig i den nedlagte kirke på Nørrebro, der i dag er litteraturhuset LiteraturHaus.

De sørgende talte mange kendte ansigter fra det danske musikmiljø. Blandt dem var Hassigs kæreste, sangerinden Nanna Lüders, der var stærkt følelsesmæssigt påvirket under bisættelsen.

Da kisten efter ceremonien blev båret ned i rustvognen, blev sangerinden først inde i Literaturhaus - men løb så ned på gaden og omfavnede grædende kisten med sin afdøde elskede.

Hun var så følelsesmæssigt ude af balance, at hun måtte hjælpes indenfor i Literaturhaus igen og ikke var i stand til at blive stående på gaden og tage afsked, mens rustvognen kørte bort.

Mindekoncert på vej
Hassig, der kun blev 48 år, døde på tragisk vis natten til søndag 16. november, da han på vej hjem fra en fest blev påkørt af en taxa. Han efterlader sig to døtre på henholdsvis 11 og seks år.

Hilmer Hassig var et af de helt store navne i dansk musikliv, hvor han igennem tiden var producer for en lang række navne, blandt andre Lars HUG og TV-2.

Størst aftryk satte han sammen med makkeren Jens Unmack i gruppen Love Shop, hvis albums, især 1997-klassikeren 'Go!', bliver regnet blandt de bedste danske musikudgivelser.

Fans af Love Shop-bagmanden får mulighed for at tage afsked med ham ved en stor mindekoncert, som hans efterladte og venner fra musikmiljøet er i gang med at arrangere.

Hvor og hvornår, koncerten kommer til at finde sted, er ikke afklaret.

1 af 2 Hilmer Hassig blev i dag bisat fra den nedlagte kirke i LiteraturHaus på Nørrebro. Her bliver hans kiste båret ned i rustvognen. (Foto: Kristian Linnemann)
2 af 2 Nanna Lüders brød sammen, da hun skulle tage den sidste afsked med sin kæreste, Hilmer. (Foto: Kristian Linnemann)

Skærm

Mest læste i flash!