Viggos julegave

Hollywoodskuespilleren holder julesalon i Roskilde. Han vil signere alle de billeder han har solgt fra udstillingen 'Sådanset'

Viggo Mortensen udstiller syv fotos på Roskilde Kunstforenings julesalon. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Viggo Mortensen udstiller syv fotos på Roskilde Kunstforenings julesalon. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Den verdensberømte dansker Viggo Mortensen dukkede i onsdags stilfærdigt op i Roskilde.

Han mente nemlig, at alle, der havde købt hans anmelderroste fotos fra udstillingen ’Sådanset’, havde krav på en personlig signering.

Få timer efter drog han igen ud i den store verden, men forinden var der givet håndslag på, at syv af hans fotos fra en udstilling i Island – der på grund af en misforståelse er sendt til Danmark – skal indgå i Roskilde Kunstforenings årlige julesalon.

– Man kan ikke påstå, at Viggo er en krukke. Han skal udstille syv billeder her ligesom de 22 øvrige udstillere. Der er ingen forskel, siger kunstforeningens sekretariatschef, Henriette Westh.

Der er fernisering lørdag 22. november.

Skærm

Mest læste i flash!