Nu venter Annis bryster på en baby

Årets mest omtalte kendis-par i den syvende himmel - Anni Fønsby og Erik Damgaard regner med at skulle være forældre

Det er gået op og ned i Eriks og Annis forhold i det forløbne år. De har været årets mest omdiskuterede kendispar - nu håber de, at to snart bliver til tre, efter at Anni har fået taget en positiv graviditetstest. (Privatfoto)
Det er gået op og ned i Eriks og Annis forhold i det forløbne år. De har været årets mest omdiskuterede kendispar - nu håber de, at to snart bliver til tre, efter at Anni har fået taget en positiv graviditetstest. (Privatfoto)

Anni Fønsby smiler saligt i disse dage, og snart vil brysterne udvides endnu mere.

Brystbomben og hendes partner, milliardæren Erik Damgaard, er nemlig i lykkelige omstændigheder.

Det kunne 36-årige Anni, der i forvejen har et barn fra et andet forhold, næsten bekræfte, da Ekstra Bladet i dag ringede til hende for at ønske tillykke.

Ekstra Bladet på forkant
- I er stadig på forkant, vil jeg sige. Jeg har ikke været hos lægen for at blive tjekket endnu. Det kan jo bare være en menstruation, der er udeblevet, siger hun fra hestestutteriet i Kokkedal.

- Tror du selv, du er gravid?

- Ja.

- Har du taget en graviditetstest?

- Ja.

- Og den var positiv?

- Ja.

- Er du spændt?

- Selvfølgelig er jeg da spændt. Hvem ville ikke være det?

Anni Fønsby bekræfter leende, at Erik Damgaard er far til det kommende barn. Erik har i forvejen to teenagebørn fra et tidligere forhold. Annis datter er seks år og lige begyndt i skolen.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere