Janni og Christian skal skilles

Janni Spies og Christian Kjær skal skilles. Det har parret netop oplyst i en pressemeddelse. De bliver foreløbig boende sammen

Janni og Christian har besluttet at lade sig skille. (Foto: Thomas Sjørup)
Janni og Christian har besluttet at lade sig skille. (Foto: Thomas Sjørup)

Rejsedronningen Janni Kjær skal nu skilles fra finansmanden Christian Kjær.

Parret har været gift siden 1988, men ægteskabet mellem arvingen til cementkoncernen FLSmidth & Co. A/S og arvingen til Spies Rejser, er kørt af sporet.

Janni og Christian Kjær har i fuld fordragelighed besluttet at blive skilt.

Ingen tredje part
- Skilsmissen sker i enighed og respekt for hinanden. Vi er fortsat de bedste venner og har et ønske om også at se meget til hinanden fremover – ikke mindst sammen med vores børn, udtaler parret i en pressemeddelelse.

Sønnen Christopher på 11 år skal bo hos Janni, mens den voksne datter, Michala, allerede er flyttet hjemmefra.

Familien har udover pressemeddelelsen ikke yderligere kommentarer, men Ekstra Bladet erfarer, at parret foreløbig bliver boende under samme tag.

Og det er efter alt at dømme ikke en anden mand eller kvinde, der har ødelagt familieidyllen.

- Det er bestemt ikke mit indtryk, at der er tale om en tredje part, siger en kilde nær parret til Ekstra Bladet.

Skilsmisse lurede
Der var allerede spekulationer om forestående skilsmisse, da Janni i august drog til Italien med sønnen Christopher, uden Christian Kjær.

Ifølge familien var der blot tale om et tilfælde af akut udve, og Janni Kjær ville kun være væk otte måneder.

Ekstra Bladet erfarede dog, at hun var tilbage efter blot to måneder – fordi hun angiveligt ville passe sin far 86-årige far - Werner Isager, der var faldet og kommet til skade med hoften.

Ekstra Bladet afvist
To udsendte fra Ekstra Bladet står netop nu foran parrets bolig, Sandbjerggaard i Hørsholm, men de er ikke blevet budt indenfor.

I stedet lyder meldingen fra ejendommens forstander, at der ikke er nogen hjemme, selv om der er lys overalt og mennesker, der tydeligt bevæger sig rundt.

Mere følger ...

Skærm

Mest læste i flash!