Martins nøgne thaipiger

Alexandras lumre mand mænger sig med frække unge thaipiger. Martin Jørgensen har været med til at udvikle internetmagasinet 'Monkey' i en thai-version

Pigen poserer på www.thaimonkeymag.com, hvilket lyder som en massageklinik. Men det er faktisk et internetmagasin, som grevinde Alexandras mand Martin Jørgensen har været med til at udvikle. (Foto: www.thaimonkeymag.com)
Pigen poserer på www.thaimonkeymag.com, hvilket lyder som en massageklinik. Men det er faktisk et internetmagasin, som grevinde Alexandras mand Martin Jørgensen har været med til at udvikle. (Foto: www.thaimonkeymag.com)

Prinsemoderen, grevinde Alexandra, er aldrig for nedringet. Hun viser heller ikke upassende kød frem uden for badestranden. Faktisk er hun officielt pænheden og dydigheden selv.

Og selv om hendes mand, fotografen Martin Jørgensen, formentlig lever ganske godt af fruens apanage, generes han helt åbenlyst ikke smålige hensyn.

Kastede glans
Faktisk ser han ud til at befinde sig særdeles godt i lumre og ikke alt for påklædte omgivelser.

Ifølge Se og Hør har grevindens mand været med til at udvikle internetmagasinet 'Monkey' i en thai-version.

At manden er til asiatisk skønhed komme næppe bag på nogen, men det må alligevel rykke lidt i hans midaldrende hustru, når hun fra åbningsfesten til det frække internetmagasin kan se sin 14 år yngre ægtemand sole sig i ganske unge thaipigers beundring.

Festen blev holdt i Bangkok i slutningen af oktober, og Martin var med for at kaste glans over seancen, skriver ugebladet.

Selv om Martin Jørgensen naturligvis er en sund ung mand, der skal tjene sine egne penge, må mandebladet, der beskrives som en noget saftig udgave af 'M', siges at være et pænt stykke væk fra fruens nærmest fromme og noble protektioner.

I hvert fald er der ikke megen saftig sex over Radiopigekoret, Dansk blindesamfund eller Menighedernes daginstitutioner.

'Monkey' er et interaktivt magasin, som også findes i en engelsk version, der af Se og Hør bedømmes til at være betragteligt mere hardcore end thai-versionen. Og det er den thailandske del, som Martin Jørgensens firma har været med til at udvikle.

Blandt de personlige gæster, hr. Jørgensen havde inviteret med, var 'X Factor'-dommer Remee.

1 af 4 Martin Jørgensen blev beundret af unge thai-babes til åbningsfesten. (Foto: All Over Press)
2 af 4 Godt nok er fruen en asiatisk skønhed, men hun er ærbarheden selv - og kunne være mor til pigerne i ægtemandens projekt. (Foto: Carsten Snejbjerg)
3 af 4 Forsiden på det lumre mandeblad. (Foto: www.thaimonkeymag.com)
4 af 4 Pigen poserer på www.thaimonkeymag.com, hvilket lyder som en massageklinik. Men det er faktisk et internetmagasin, som grevinde Alexandras mand Martin Jørgensen har været med til at udvikle. (Foto: www.thaimonkeymag.com)

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Christina Ehrenskjöld
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen