Lars Ulrich får 83 mio. for kunstværk

Metallicas trommeslager, Lars Ulrich, har solgt et Basquiat-maleri for over 83 millioner kroner på en auktion hos Christie's

Kunstværket, som indbragte 83 millioner.
Kunstværket, som indbragte 83 millioner.

Midt i en økonomisk krisetid har Metallicas danske trommeslager, Lars Ulrich, fået en ordentlig håndfuld skillinger ekstra på lommen ved at sælge ud af sin store kunstsamling.

Hele 14 millioner dollar (83,27 millioner kroner) - to millioner kroner mere end forventet - blev Ulrichs maleri 'Unavngivet (Bokser)' af Jean-Michel Basquiat nemlig solgt for til en ukendt køber, da auktionshuset Christie's i aftes holdt sin store efterårsauktion over nutidskunst.

Den danske rockstjerne købte maleriet tilbage i 1999 for 12 millioner dollar.

Christie's måtte dog sande, at finanskrisen også kradser blandt kunstelskere.

Bortset fra Ulrichs succes med at få sit maleri under hammeren gik efterårsauktionen nemlig dårligere, end den plejer.

Francis Bacons maleri 'Studie for et Selvportræt' fra 1964, som var vurderet til 40 millioner dollar (238 millioner kroner), var der således slet ingen, der bød på.

1 af 2 Lars Ulrich kan godt smile. Han har lige solgt et maleri for 83 millioner kroner. (Foto: AP)
2 af 2 Kunstværket, som indbragte 83 millioner.

Skærm

Mest læste i flash!