Mascha: Han hader min verden

I juli afslørede Mascha Vang til manges ærgrelse, at hun ikke længere var single. Forleden viste hun sin kæreste frem for første gang

Mascha Vang med sin nye kæreste, Jakob, der knap så velvilligt stillede op til fotografering som sin mere kameravante kæreste. (Foto: Anthon Unger)
Mascha Vang med sin nye kæreste, Jakob, der knap så velvilligt stillede op til fotografering som sin mere kameravante kæreste. (Foto: Anthon Unger)
På en ferie til Sunny Beach i sommer mødte Mascha Vang sin kæreste, Jakob, som hun forleden havde med til gallapremieren på den nye James Bond-film, ’Quantum of Solace’.

– Han er jyde og helt nede på jorden. Han gør mig så glad, og jeg er vild med, at han ikke er en del af min verden, fortæller hun forelsket.

Faktisk kan Jakob slet ikke fordrage den kendisverden, Mascha befinder sig i.

Og det gør, at det er andre – og mere vigtige ting – der bliver diskuteret over spisebordet end kendte og kongelige.

Parret har dog ingen planer om at slå pjalterne sammen lige med det samme.

Selv om Jakob tilbringer rigtig meget tid sammen med Mascha i hendes lejlighed, afviser den danske partyprinsesse, at de to skal flytte sammen lige med det første.

– Jeg har faktisk aldrig rigtig boet alene, så jeg har planer om at skulle bo for mig selv i lang tid, fortæller Mascha.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere