Jetset på udgang

Per Ulrich Karpf festede med Lina Rafn, Paw Lagermann, DJ Rune RK og 1000 andre unge jetset-københavnere

P.t. er Per Ulrich Karpf overført til Statsanatalten ved Herstedvester, da han frivilligt har indvilget i at gennemgå et terapiforløb i forsøg på at slippe sin kriminelle løbebane. (Foto: Linda Johansen)
P.t. er Per Ulrich Karpf overført til Statsanatalten ved Herstedvester, da han frivilligt har indvilget i at gennemgå et terapiforløb i forsøg på at slippe sin kriminelle løbebane. (Foto: Linda Johansen)

Festaben Per Ulrich Karpf, der tog røven på hele Danmark og svindlede for flere hundrede millioner, mens han sad bag lås og slå i Statsfængslet i Jyderup, afventer stadig, hvor han skal afsone permanent.

Men alligevel skorter det ikke på fest og farver. Ekstra Bladet mødte ham til kæmpe Dieselfest i Huset i Magstræde i København.

Hvad de færreste gæster her ved, er at Per Ulrich Karpf, der gennem flere år har været en kendt giver i det københavnske natteliv, er på udgang fra Statsfængslet i Vridsløse.

Fredag middag blev han lukket ud af fængslet, men søndag aften skal han være tilbage igen.

Per Ulrich Karpf køber en flaske champagne til selskabet, han er sammen med i Huset. Senere kommer der masser af sprutflasker på bordet.

Hen på natten forlader Karpf festen og fortsætter på natklubben Nasa.

- Men jeg var ikke rigtig i humør, så vi gik forholdsvis tidligt hjem. Fortæller han.

Mangler ikke penge.
- Jeg brugte vel mellem 10.000 og 15.000 kroner, da jeg festede i Huset, siger Per Ulrich Karpf direkte adspurgt af Ekstra Bladet.

- Jeg mangler ikke penge. Men jeg har ikke behov for at føre mig frem, som jeg tidligere har gjort. Men jeg mangler ikke noget. Da jeg havde min storhedstid i byen brugte jeg ofte flere hundrede tusinde på en aften og havde 20-30 med i byen, som jeg betalte for. Derfor er der mange, der stadig gerne vil invitere mig ud. Men jeg er noget træt af det wannabe-samfund, vi omgiver os med. siger Per Ulrich Karpf.

Se Per Ulrich føre sig frem i klippet til højre for artiklen, og læs hele den store reportage fra Huset i Ekstra Bladet i dag.

Skærm

Mest læste i flash!