Viggo fejres hos faster Tulle

Hip hurra: Viggo Mortensen fejrer de 50 år med kunstudstilling i Roskilde og familiebesøg i Ringsted

Det er ikke til at se det på ham. Men Viggo Mortensen bliver 50 på fredag, og det fejrer han i Danmark. (Foto: AP)
Det er ikke til at se det på ham. Men Viggo Mortensen bliver 50 på fredag, og det fejrer han i Danmark. (Foto: AP)

Hele Danmarks stolthed, den dansk-amerikanske verdensstjerne Viggo Mortensen, fylder 50 år på mandag 20. oktober. Og i den anledning beærer Viggo Danmark og sin familie herhjemme med et besøg.

På lørdag vil han personligt åbne sin egen kunstudstilling i Palæfløjen i Roskilde.

Og så vil Viggo selvfølgelig besøge sin elskede faster Tulle på Ringsted-egnen, der vil sørge for, at han får både lys og lagkage og masser af god dansk mad. Faster Tulle vil dog af hensyn til Viggos privatliv ikke kommentere besøget.

– Men selvfølgelig skal Viggo da have en fødselsdagsgave. Han er jo en dejlig dreng, siger faster Tulle, der er medlem af byrådet i Ringsted.

– Hvordan har du det med at være faster til en af verdens mest berømte skuespillere?

– Jeg har det på nøjagtig samme måde, som med at være faster for alle mine andre nevøer og niecer. De klarer sig alle godt på hver sin facon. Men selvfølgelig er jeg da stolt af Viggo, siger Tulle.

– Hvorfor tror du, at Viggo nu bliver betragtet som en af verdens bedste skuespillere?

– Viggo har udviklet sig selv stille og roligt og har i høj grad selv skabt sin karriere. Han er en meget intens person. Han har også en social indignation, som han tager meget alvorligt. Og samtidig er der nogle fjolle-gener i vores familie, som han nyder godt af, siger Tulle.

– Jeg tror også, at mange falder for, at Viggo stadig er en ganske almindelig jordnær person på trods af sin stjernestatus. Viggo har aldrig haft såkaldte skuespiller-nykker, og hvis han pludselig fik dem, ville han straks høre det fra sin faster, forsikrer faster Tulle.

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen