Carlsen: Lige til den lukkede

Den pensionerede tennisspiller Kenneth Carlsen, der er aktuel i 'Vild med dans' taler ud som sin mulige OCD

Kenneth Carlsen sammen med sin dansepartner, Katrine Bonde. (Foto: Linda Johansen)
Kenneth Carlsen sammen med sin dansepartner, Katrine Bonde. (Foto: Linda Johansen)

Uden at han nogen sinde er blevet diagnosticeret med lidelsen, er den pensionerede tennisspiller Kenneth Carlsen, der igen i aften forsøger sig i ’Vild med dans’, overbevist om, at han i det mindste har haft symptomerne på OCD (Obsessive Compulsive Disorder) i det meste af sin karriere.

OCD beskrives lægefagligt som en tilstand med tvangstanker og -handlinger. Bestemte ritualer skal udføres til punkt og prikke, hvis ikke dagen skal gå i smadder.

For Kenneth Carlsen var målet at vinde tenniskampe, og af frygt for at tabe udviklede han en sæt handlingsmønstre, der skulle fungere som sikkerhedsnet, men hen ad vejen blev det en plage, som han først sent i karrieren fik styr på.

De fleste tennisinteresserede har set hans ritualer ved serverne. Først rullede han to bolde i den ene hånd, så stak han den ene i lommen, rettede strengene på ketsjeren, pustede i hånden og bankede til sidst bolden to gange i jorden, inden han fyrede den af.

Men dette faste servemønster, som han betragtede som en tænkepause, mens han overvejede, hvor han skulle placere næste serv, var bare en af mange endnu værre ritualer, der hen ad vejen blev en plage for ham, skriver Kenneth Carlsen i sin bog ’Alene på banen’, der udkommer på torsdag.

Håber at nedbryde tabuer
– Jeg har taget manierne med i bogen i håb om at være med til at nedbryde nogle tabuer. I sportens verden er der megen overtro. Vi skal altid præstere, vi bliver altid bedømt. Derfor har mange idrætsfolk – men også mange andre – nogle faste ting, man gør i en given situation. Ellers tror man, det går galt.

– Jeg bilder mig ind, at vi alle har det til en vis grænse, og jeg blotlægger mig selv i bogen i en grad, så folk godt kan få opfattelsen af, at jeg er lige til indlæggelse på den lukkede, siger Kenneth Carlsen til Ekstra Bladet.

Manien startede som ung spiller, når Kenneth Carlsen kørte i bus frem og tilbage mellem hjemmet på Amager og klubben på Frederiksberg. Som tidsfordriv begyndte han at udtale navnene på butikkerne, han kørte forbi – på alternative måder. Fona blev til Nafo, Matas til Tamas. Gammel Kongevej til Vejgekon Melgam.

Startede som en uskyldig leg

’Det startede som en uskyldig leg, men som presset steg, ændrede legen karakter. Først til ramme alvor, så til tvingende nødvendighed og til sidst til en plage, jeg ikke kunne slippe for uden videre’, skriver Kenneth Carlsen.

Han skulle sove nøjagtigt otte timer hver nat, vanddunken skulle stå på en speciel måde på banen, håndklædet foldes efter et bestemt mønster. Føltes det ikke rigtigt, kunne han vende om og gå tilbage og rette på det, selv om han egentlig havde rejst sig fra stolen og var på vej ind at genoptage kampen.

Sportstasken fik samme nænsomme behandling. Den skulle ikke bare samles op fra gulvet og slynges om skulderen. Nej, det skulle gøres omhyggeligt og korrekt. Fire gange, mens Kenneth talte til fire hver gang. Gik der ged i det, skulle den tages fire x fire – altså 16 – gange, og var det stadig ikke godt nok, gjaldt det fire x fire x fire – 64 – gange.

Bøvl med tasken var ved at koste ham en ATP-finalesejr.

– Supervisoren fik mig ind på banen, hvor modstanderen stod og ventede. Der gik halv-panik i mig. Jeg følte ikke, jeg havde gjort det med tasken ordentligt. De første partier var jeg ved siden af mig selv, men jeg endte med at spille fantastisk og vinde kampen.

– Kunne du så ikke have sat dig ud over alle ritualerne, når du også vandt uden dem?

– Det er lettere sagt end gjort. Når man først har stresset sig op i en spids, kan det være svært at give slip.

– Hvordan slap du så ud af det?

– Det gjorde jeg under min skadepause på 19 måneder i 1999. Da fik jeg et sundere syn på mit erhverv. Kom ud af osteklokken, fik lov til at leve uden stress. Jeg kunne slappe af, tage et glas rødvin om aftenen og gå i byen med vennerne. Der var seks måneder, hvor jeg slet ikke rørte ketsjeren. Så kom jeg tilbage og vandt min største turneringssejr i Tokyo.

– Og det var uden ritualerne?

– Ja, jeg skulle ikke ind i osteklokken igen. Dukker problemet op, og det gør det da indimellem, så er jeg påpasselig med at tage dem i opløbet.

– Har du udviklet nogle ’Vild med dans’-ritualer?

– Nej, det har jeg ikke været med længe nok til at have nået. I hvert fald ingen maniske, griner Kenneth Carlsen .

1 af 2 Kenneth Carlsen er overbevist om, at han har haft symptomerne på OCD. (Foto: Jens Dresling)
2 af 2 Kenneth Carlsen sammen med sin dansepartner, Katrine Bonde. (Foto: Linda Johansen)

Skærm

Mest læste i flash!