Caroline Fleming i kjole-fuckup: Kopierede eksmandens nye kæreste

Hun var nomineret som årets stilikon, men kom i kopi af kjole, Julie Zangenberg bar for 14 måneder siden

Til venstre Zangenberg i sin kjole, til højre Caroline Fleming. Zangenbergs kjole var mere åben øverst, men ellers var det en nøjagtig kopi. (Billedmontage) (Foto: Dan Mariegaard/All Over og Jakob Jørgensen).
Til venstre Zangenberg i sin kjole, til højre Caroline Fleming. Zangenbergs kjole var mere åben øverst, men ellers var det en nøjagtig kopi. (Billedmontage) (Foto: Dan Mariegaard/All Over og Jakob Jørgensen).

Hun var nomineret i kategorien 'Årets Stilikon', da modemagasinet Elle i forgårs holdt deres årlige prisuddeling.

Men Caroline Fleming begik en regulær kjole-fuckup, da hun dukkede op på den røde løber.

Tv-baronessen havde nemlig en kjole på, der er en næsten fuldstændig kopi af en, som Julie Zangenberg bar i begyndelsen af februar sidste år.

Læs også:

Se også: Caroline Fleming: Jeg klæder altid om til middag

Det skete, da hun og Bendtner præsenterede hans nye smykkeserie.

Som billederne viser, er den eneste forskel, at Zangenbergs kjole var mere åben ved halsen og Caroline Flemings havde et hvidt bånd ved maven.

Ellers er de to kjoler fuldstændig ens.

Læs også:

Se også: Tøjet taler til Caroline Fleming

Fadæsen havde ikke været så stor, hvis ikke det var fordi, at Julie Zangenberg overtog pladsen som kvinden i Nicklas Bendtners liv efter netop Caroline Fleming.

Så det nominerede stilikon må se sig slået af sønnens nye papmor, når det kommer til at spotte nye tendenser.

Nu kan Caroline skælde ud på Stasia, der har lavet begge kjoler og altså ikke advarede tv-baronessen.