Tv-stjerne fik en skideballe

TV 2-vejrmanden Per Fløng skal tænke sig mere om, når han skriver under TV 2’s logo. Han anbefaler dødsstraf i Fritzl-sagen

Per Fløng gik for langt, da han anbefalede dødsstraf til Josef Fritzl i blog på TV 2. (Foto: All Over)
Per Fløng gik for langt, da han anbefalede dødsstraf til Josef Fritzl i blog på TV 2. (Foto: All Over)
TV2/Vejrets frontfigur Per Fløng har fået en skideballe af stationens programchef efter sine klare anbefalinger af dødsstraf i Fritzl-sagen.

På sin blog under TV 2’s logo anbefaler Fløng, at Josef Fritzl straffes med døden. Men det private korstog i den opsigtsvækkende kriminalsag sømmer sig ikke for en skærmtrold på TV 2.

– Jeg har snakket med Per Fløng og gjort klart, at man skal tænke sig om, når man skriver under TV2’s varemærke, siger programchef Keld Reinicke, der betegner Fløngs formulering som ’dum’.

– Har han fået en næse?


– Nej, vi har ikke næser på TV 2. Vi er ikke politikere. Men Per er ked af balladen og enig i, at han skulle have tænkt sig mere om.

Per Fløng har tidligere brugt sin blog til f.eks. at betegne jomfrufødsler som ’fantasifuldt vås’ og stemple bønner som ligegyldige. Det førte sidste år til, at TV 2 indførte regler om, at stationens værter ikke må misbruge stationens brand til at udbrede politiske holdninger på deres blogge.

TV 2 har ingen planer om at fjerne det famøse debatindlæg.

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen