Iben og Casper køber villa

Iben Hjejle og Casper Christensen flytter til sølvbryllups-kvarter i Værløse. Parret har lagt 4,9 millioner kroner

Iben Hjejle og Casper Christensen har netop erhvervet en arkitekttegnet villa for 4,9 mio. kr. (Foto: Jesper Stormly Hansen)
Iben Hjejle og Casper Christensen har netop erhvervet en arkitekttegnet villa for 4,9 mio. kr. (Foto: Jesper Stormly Hansen)

Midt i årtiers værste boligkrise har skuespillerinden Iben Hjejle og hendes komikerkæreste, entertaineren Casper Christensen, købt en arkitekttegnet villa for 4,9 mio. kr. i Værløse nord for København.

Parret kan i dag fra deres lejlighed på Nytorv se lige over på Københavns Domhus med de kendte ord: Med lov skal man land bygge. Fra køkkenet i deres nye hjem får parret udsigt over en helt enestående natur omkring Farum Sø.

Iben Hjejle og Casper Christensen, der er blevet henholdsvis 37 år og 39 år, har valgt at slå sig ned i et typisk sølvbryllupskvarter, hvor der absolut intet er sket, siden Nik fra Nik & Jay flyttede fra sine forældre lidt længere nede ad vejen for at fyre den af i hovedstaden.

Villaen var oprindelig udbudt til 6,5 mio. kr., men det kendte par har haft nerver af stål og fået presset prisen 1,6 mio. kr. ned. Parrets overtagelse af villaen sker samtidig med, at mange mennesker, herunder en række kendisser, har svært ved at komme af med deres huse.

Flot natur
Om villaen kan det ganske kort fortælles, at den er i flere plan og rummer masser af plads til deres tre børn af tidligere ægteskaber.

Blot 100 meter fra familiens nye hjem findes noget af den smukkeste natur, man kan tænke sig, med skove og søer og åbne landskaber. Trænger familien til en afkølende svømmetur kan Furesøbad nås inden for et par minutter på cykel.

De nye boligejere har da også brugt nogle påskedage i kvarteret til at se på, hvad de egentlig har kastet sig ud i. Ekstra Bladet har forsøgt at få sat ord på parrets valg af villa i Værløse, men Iben Hjejle og Casper Christensen bemærker tørt:

– Vi frabeder os på det kraftigste al omtale af vores privatliv.

1 af 2 Ejendommen ligger midt i et sølvbryllupskvarter på Nørrevænget i Værløse. (Polfoto)
2 af 2 Iben Hjejle og Casper Christensen har netop erhvervet en arkitekttegnet villa for 4,9 mio. kr. (Foto: Jesper Stormly Hansen)

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen