Buttenschøn vil ikke tale om hiv-smitte

Den albumaktuelle afro-trubadur Thomas Buttenschøn vil ikke tale med pressen om den hiv-smitte, der har fulgt ham fra fødslen

Thomas Buttenschøn har netop udgivet sit andet album. (Foto: Henning Hjort)
Thomas Buttenschøn har netop udgivet sit andet album. (Foto: Henning Hjort)

Musikeren Thomas Buttenschøn, der er aktuel med sit andet album 'Billeder af min baggård', har i hele sit 23-årige liv levet som hiv-smittet. Det skriver SE og HØR.

Den altid smilende sanger og guitarist med det karakteristiske store krøllede hår og spøjse stemme har desuden mistet begge sine biologiske forældre.

Buttenschøns far døde af aids i 1995, da Thomas var ti år. Året efter bukkede moderen under for malaria under en rejse i Zambia.

Udover at være hiv-smittet blev Buttenschøn i 2004 opereret flere gange på grund af overtryk i hjernen.

I dag er Thomas dog på alle måder velfungerende og bor på Nørrebro med sin kæreste. Den musikalske karriere er også for alvor på vej i gang, og første single 'Smukkere end smuk' fra det nye album er allerede blevet spillet flittigt på P3.

Buttenschøn modtog i 2005 Danske Banks talentpris og vandt P3 Guld i 2007. Han har tidligere turneret som opvarmning for ingen ringere end Thomas Helmig.

Hør Thomas Buttenschøns nye musik på hans MySpace-side HER

Opdatering:

Ønsker ikke at snakke om sin sygdom
Efter at ekstrabladet.dk og flere andre medier i dag har skrevet om Thomas Buttenschøns sygdom, har hans pladeselskab udsendt følgende pressemeddelelse:

Som følge af historier på et ugeblads og et dagblads hjemmesider dags dato skal sangeren og sangskriveren Thomas Buttenschøn hermed bekræfte, at han er født med sygdommen HIV.

- Jeg lever med sygdommen og prøver at leve et så normalt liv som muligt. Men sygdommen har ikke noget med min musik og min offentlige person at gøre. Derfor har jeg ikke lyst til yderligere kommentarer, og jeg håber, at alle medier fremover vil respektere ikke at spørge til det, udtaler Thomas Buttenschøn.

Læs interview med Thomas Buttenschøn i Ekstra Bladet i morgen...

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen