Isam B sendte gaver til terror-tiltalt

Sangeren Isam B fra Outlandish sendte dyre gaver til den 19-årige 'E', der i første omgang blev frikendt for terror-planlægning, men nu igen forsøges dømt

Isam B optrådte forleden ved DR's prisuddeling 'P3 Guld' (Foto: Morten Lundrup)
Isam B optrådte forleden ved DR's prisuddeling 'P3 Guld' (Foto: Morten Lundrup)

Ifølge to centrale politikilder tæt på efterforskningen afleverede sangeren Isam B fra den populære rap- og popgruppe Outlandish dyrt mærkevaresportstøj til den 19-årige terrormistænkte 'E' i fængslet. Det skriver SE og HØR.

Tøjet bar 'E' senere under retssagen i Østre Landsret. Derudover modtog E ifølge ugebladet breve, hvori Isam B erklærede sin støtte til den terrormistænkte - blandt andet med ordlyden 'Hold ud' og 'typisk dansk racisme'.

Også Isam B's bror - der er gift med 'E's søster - har vist interesse for sagen og mødte flere gange op i Østre Landsret.

De 12 nævninge i sagen mente, at 'E' var skyldig i planlægning af et terrorangreb, men 'E' blev frikendt af dommeren.

Siden frikendelsen er der kommet nye beviser på banen, og anklagemyndigheden forsøger igen at få 'E' dømt.

De nye beviser tæller blandt andet en dvd, der indeholder en præcis beskrivelse af, hvordan en fuldt funktionel terrorcelle skal bygges op. Politiet har længe været i besiddelse af dvd'en, men det er ifølge anklagemyndigheden først nu, at det er lykkedes at bryde krypteringen.

Den 19-årige afviser ethvert kendskab til dvd'en, der blandt de i alt 844 filer også indeholder flere bombemanualer.

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen