Vinterberg går fra konen

Festen er slut. Den danske succesinstruktør Thomas Vinterberg går efter 17 år fra sin kone - teaterinstruktøren Maria Walbom

homas Vinterberg og Maria Walbom er ikke længere sammen. (Foto: Thomas Sjørup)
homas Vinterberg og Maria Walbom er ikke længere sammen. (Foto: Thomas Sjørup)

Syvårs krisen er blevet til en 17-års krise for den danske succesinstruktør Thomas Vinterberg og hans teaterinstruktørkone, Maria Walbom, der nåede at få to piger, Ida på seks og 12-årige Nana, inden de besluttede at gå fra hinanden.

– Det er rigtigt, at Thomas og jeg skal skilles. Det er en stor beslutning efter så mange års ægteskab, men beslutningen er truffet, siger Maria Walbom til Billed-Bladet.

Thomas Vinterberg, der lige nu er i gang med at klippe sin nyeste film, ’En mand kommer hjem’, har, lige siden han fik succes med dogmefilmen ’Festen’, været en del af inderkredsen i det danske jetset, og både han og konen er på kindkys med Frederik og Mary.

Instruktørparret var blandt de heldige, der var inviteret med til kronprinsebrylluppet i 2004, og Frederik og Mary var med til at kaste glans over premieren på Vinterbergs film ’Dear Wendy’ i 2005.

Nu kan Vinterberg/Walbom så bare håbe på, at kronprinsparret forstår at dele sol og vind lige, så hverken Thomas eller Maria skal frygte at miste det dyrebare venskab.

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen