Jim vil score Christopher

Pas på, Medina. Vikingen Lyngvild er ude efter din mand

Christopher ser en anelse beklemt ud ved siden af Jim. (Privatfoto).
Christopher ser en anelse beklemt ud ved siden af Jim. (Privatfoto).

Det er kun lidt over to måneder siden, han kaldte hende for en møgunge og skabagtig.

Nu erklærer Jim Lyngvild offentligt, at han vil score hendes kæreste.

På Facebook har han netop med et svedent smil kastet sig over Christopher, der ser en anelse beklemt ud over at blive overfaldet af Ekstra Bladets modediktator.

Læs også:

Se også: Lyngvild efter indbrud: Det ligner bestillingsarbejde

Nu er Jim heller ikke kendt for sin afdæmpede stil, så han ledsager billedet med en tekst, der er en åbenlys krigserklæring til popdronningen:

'Joooo, jeg ku' sgu godt, smukke Christopher! Medina min skat, vi lægger sgu arm om ham!'

Jim må dog nok indstille sig på, at Medina vil lægge kræfter i projektet.

Læs også:

Se også: Jim Lyngvild: Medina er en møgunge

I midten af marts udsendte Jim følgende bandbule mod popdronningen, efter at hun var gået amok på en journalist fra Se og Hør i lufthavnen.:

'STOP SÅ!!! Medina, din skabagtige skav'krukke. Du kan ikke sige, at Se og Hør har ødelagt dit liv, for uden dem var du INTET!! Du har tjent millioner på dem. Husk din plads, møgunge. Inviterer du pressen indenfor til brylluppet, kommer de også til skilsmissen - færdigt arbejde.'

Læs også:

Se også: Se billederne: Nu er Jim viking i egen borg

- Er Christopher-projektet en del af din vendetta mod Medina?

- Det har intet med Medina at gøre. Hans gensammensætning er så vidunderlig, at man er nødt til at gå om bord i ham. Han er jo Danmarks smukkeste mand. men jeg ville flække ham på langs. Han er jo en porcelainskrukke, så jeg tror jeg holder det ved fantasien, siger Jim til Ekstra Bladet.

Så det er ikke kun Medina, der kan ånde lettet op. Også Christopher må finde udelt glæde i den tilbagetrækning (!) fra Jims side.