Trier har holdt kæft i to år

Men han er altså verdensmester i at promovere sin kommende film 'Nymphomaniac'

Lars von Trier har givet sig selv mundkurv på og har ikke sagt et offentligt ord i to år. (Foto: Casper Sejersen)
Lars von Trier har givet sig selv mundkurv på og har ikke sagt et offentligt ord i to år. (Foto: Casper Sejersen)

I 2011 besluttede Lars von Trier sig for at afstå fra alle offentlige udtalelser og interviews i forbindelse med skandalen på filmfestivalen i Cannes, hvor han fik rodet sig ud i nogle uheldige nazi-udtalelser.Til dato har han holdt sit ord.

Men hans historier bliver stadig fortalt på verdensplan. Det skete blandt andet på filmfestivalen i Cannes for nylig, hvor flere historier om Lars von Triers kommende pornofilm 'Nymphomaniac' ofte tog opmærksomheden fra mange af de film, der var i hovedkonkurrencen i Cannes. Det skete blandt andet ved offentliggørelsen af et billede fra filmen, der skildrer et nærmest tableau-agtigt sex-orgie, som Triers verdensstjerner kaster sig ud i.

Se også: Sex-scenerne i Triers film skal laves af pornoskuespillere



Et hav af verdensstjerner poserer her i et tableau-agtigt sex-orgie i forbindelse med Lars von Triers film 'Nymfomanen'.(Foto: Casper Sejersen)
Et hav af verdensstjerner poserer her i et tableau-agtigt sex-orgie i forbindelse med Lars von Triers film 'Nymfomanen'.(Foto: Casper Sejersen)




Se også: Triers pornofilm: Se verdensstjerner i sex-orgie

Effektiv markedsføring uden ord fra mesterens mund
Og nu er han på banen igen med en yderst effektiv markedsføring af sin film, hvor han ikke behøver at sige så meget som et ord. Ved at bruge en struktur kendt fra litteraturens verden, består Nymphomaniac nemlig af kapitler i to bind, og i løbet af de næste otte måneder begyndende fra juni og som faldende dominobrikker frem til premieren, vil små bidder af disse kapitler blive publiceret eksklusivt til en udvalgt skare af aviser rundt om i verden.

Hver kapitel-teaser defineres af en overskrift, et stillfoto samt en kort fortælling, der legende afslører det flerlagede univers som udgør Nymphomaniac, med hvilket, Lars von Trier ønsker at introducere en helt ny filmgenre: Digressionisme.(At afvige fra emnet - red.)

Kapitel 1: The Compleat Angler. Kapitel 2: Jerome. Kapitel 3: Mrs. H. Kapitel 4: Delirium. Kapitel 5: The Little organ school. Kapitel 6: The eastern & western church(The silent duck). Kapitel 7: The Mirror. Kapitel 8: The Gun.

Alle kapitlerne vil gradvist blive synlige på Nymphomaniacs officielle hjemmeside www.nymphomaniacthemovie.com

Masser af verdensstjerner
Triers kommende film har et internationalt ensemble af skuespillere bestående af Charlotte Gainsbourg og Stellan Skarsgård i selskab med Stacy Martin, Shia LaBeouf, Christian Slater, Jamie Bell, Uma Thurman, Willem Dafoe, Mia Goth, Sophie Kennedy Clark, Connie Nielsen, Michaël Pas, Jean-Marc Barr, Udo Kier, Caroline Goodall, Kate Ashfield, Saskia Reeves, Sophie Kennedy Clark, Hugo Speer, Felicity Gilbert, Michaël Pas, Jesper Christensen, Jens Albinus, Nicolas Bro, Cyron Melville, Shanti Roney, Omar Shargawi, Tania Carlin, Severin von Hoensbroech, Peter Gilbert Cotton og mange flere.

1 af 2 Charlotte Gainsbourg kaster sig her ud i en trekant med to mørke mænd i en scene fra Lars von Triers kommende film 'Nymfomanen'.(Foto: Christian Geisnæs)
2 af 2 Lars von Trier har givet sig selv mundkurv på og har ikke sagt et offentligt ord i to år. (Foto: Casper Sejersen)