Hjemmeslagter: Heste er de sværeste at aflive

Hjemmeslagter mener, det er næsten umuligt for en uuddannet person at aflive en hest. Han forstår desuden ikke den fremgangsmåde, som Carl Plum og bekendte brugte til at aflive ponyen

En dyrlægeundersøgelse skal afgøre, om hesten var i live, da den fik sprættet bugen op og skåret hovedet af. (Foto: Privatfoto)
En dyrlægeundersøgelse skal afgøre, om hesten var i live, da den fik sprættet bugen op og skåret hovedet af. (Foto: Privatfoto)

- Hesten er det sværeste dyr at aflive, da hjernen er så lille og sidder helt oppe mellem ørerne, lyder det fra hjemmeslagter René Nielsen, som fortæller, at dyr som heste bedøves med enten strøm, en riffel eller en boltpistol.

Det sidtsnævnte er det mest normale og humane, men også det sværeste, ifølge René Nielsen. Han mener, at en person uden uddannelse i aflivning vil have meget svært ved at håndtere det.

- Især med heste, for deres hjerne er ikke meget større end en valnød, så når du skyder sådan en med en boltpistol, skal du virkelig ramme rigtigt. Du kan også få den skudt med riffel, så er chancen for, at den rammer hjernen rimelig stor, da patronen fragmenterer inde i dyrets hjerne og laver noget mere ravage. Men når det gøres med boltpistol, skal man gerne ramme direkte ind i midten af hjernen.

Se også: Stig Elling: Tisvildeleje har mistet sin uskyld



Se også: Politiet: Tilståelse af ponydrab ændrer intet



Se også: Mascha Vang: Giv Carl Plum en røvfuld

En underlig metode
Hjemmeslagteren kan ikke helt forstå den fremgangsmåde, som mændene fra Tisvildeleje brugte, eller hvorfor de valgte at tage ponyen med ned til stranden. Her blev bugen sprættet op, og involdene flød i sandet, mens ponyen blev fundet med pelsen på. Carl Plum skriver selv, at de valgte at tage den med på stranden, fordi det var det mest selvrensende.

- Normalt når vi slagter, så skinder man den af først, og så tager man involdene ud bagefter. Men jægere brækker et dyr op med skind på. Selvrensende kan jeg nu ikke helt forstå, under alle omstændigheder skal man jo holde kød så rent som muligt, og jeg ville nok have været træt af at stå og gøre det i sand.

Skal være aflivet
- Hvis ikke den er blevet bedøvet først, kan man så gøre det, uden dyret lider overlast?

- Nej, det er bare ikke okay, hvis det er gjort, uden dyret er blevet bedøvet. Det er desuden bestemt i EU, ellers er vi jo ude i halalslagtning. Men når dyret er afblødt og dødt, så har det etisk ikke noget med dyret at gøre længere, så er det mere det etiske overfor os andre, og de mennesker der kunne komme forbi på sådan en strand.

- Har det gjort ondt på ponyen?

- Er den bedøvet korrekt, så betegner man det som en human måde at gøre det på. Men har de ramt forkert, så er det noget lort. Du kan risikere, at hesten ikke går ned på det, hvis du rammer ind i pandehulen istedet for at ramme hjernen, så er du nødt til at lade boltpistolen igen, lyder det fra René Nielsen, som fortæller, at selv uddannede dyrlæger og slagtere rammer forkert.

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen