Klaus Paghs eks skjulte sønnen i dødsbo

Lille Isak fik hjemmeundervisning, mens han blev skjult for sin far

Foto:Mikael Rieck/All Over Press
Foto:Mikael Rieck/All Over Press

Isak Nikolai Hviid så ud til at have det hele, da han blev født.

En ung, smuk mor og en kendt far med pengepungen i orden.

Men skuespilleren Klaus Pagh og hans 39 år yngre kæreste, Karema Hviid, kunne ikke finde melodien sammen, og Isaks ni-årige liv har hele vejen igennem været præget af uenigheder, behandlingshjem og lange perioder uden kontakt til forældrene.

Se også: Bitter Klaus Pagh må ikke få sin søn







Se også: Nu kræves Paghs ekskæreste fængslet

Men Klaus Pagh fik fortsat ikke sin søn at se, og en arrestordre på Karema Hviid blev udstedt.

Allerede i marts måned var hun imidlertid taget tilbage til Danmark sammen med sin og Paghs søn.

Her fik hun af en venindes veninde lov at bo i et dødsbo, der alligevel stod tomt. Dødsboet var et nedlagt landbrug, der lå på Sjællands Odde, hvor Karema Hviid holdt lav profil og i begyndelsen gik under navnet Sanne. Hun betalte lidt for vand og varme, men ellers ingen fast husleje for at bo i dødsboet.

- Jeg oplevede en familie, der levede i stor angst, fortalte ejeren af dødsboet i dag i rettens vidneskranke.

- Min forståelse er, at hun benyttede et andet navn i starten, fordi hun var angst for, at Isaks far skulle finde ud af, hvor de opholdt sig, fortalte vidnet videre.

Karema Hviid holdt sin søn hjemme og underviste ham selv i de forskellige fag, som han ellers ville have haft i skolen.

31. januar 2012 fik politiet imidlertid et tip om, at Karema Hviid var i Danmark. De stoppede hende i en bil på Holbækmotorvejen, hvorefter hun blev anholdt og efterfølgende varetægtsfænglset frem til midten af marts.

Isak, der på det tidspunkt var syv, blev anbrangt på et behandlingshjem for børn og unge med indlæringsvanskeligheder.

Se også: Klaus Pagh: Jeg savner ham allerede

Pagh frygter ikke politibesøg: De er velkomne - beskyldningerne er latterlige

Karema Hviid nægter sig skyldig i anklagerne, da hun troede, at hun i hele forløbet havde forældremyndigheden over Isak. Anklagerens opgave i retten er nu at godtgøre, at Karema Hviid vidste, at hun var blevet frakendt forældremyndigheden over sin søn og dermed handlede mod bedre vidende.

Byretsdommeren valgte at lukke dørene, da Karema Hviid skulle afhøres, og holdt dem ligeledes lukkede, da halvanden times video-afhøringer af Isak Hviid skulle afspilles.

Retssagen fortsætter i morgen, hvor der formentligt falder dom.