TV: Henning Jensen - Depression gjorde mig utilregnelig

Tæt på at miste datter: Skuespilleren Henning Jensen røg i fængsel for spritkørsel og mistede samkvemsretten

Skuespilleren Henning Jensen, 68, fortæller på DRk om sit livs kamp mod depressionen. (Foto: Screenshot fra filmen)
Skuespilleren Henning Jensen, 68, fortæller på DRk om sit livs kamp mod depressionen. (Foto: Screenshot fra filmen)

Han har tidligere fortalt åbent om sin hårde barndom og årelange kamp mod depressionen.

Men i et nyt portrætprogram på DRk afslører skuespilleren Henning Jensen , at tilværelsen på et tidspunkt så langt sortere ud, end offentligheden hidtil har kendt til: - Det handler om nogle ting, der skete i depressionens optakt. Jeg var 35 år gammel og midt i livet, da jeg første gang blev ramt af en voldsom depression. Når man bliver ramt af den sygdom, så gør man nogle besynderlige ting, som andre mennesker har meget svært ved at forstå og være med til.

Og i den forbindelse mistede jeg samkvemsretten til min datter. Ikke sådan juridisk, men der var en aftale mellem mig og hendes mor om, at jeg holdt mig væk, uddyber 68-årige Henning Jensen til Ekstra Bladet.

Jeg var utilregnelig Den folkekære skuespiller har ikke lyst til at fortælle, hvad der præcis førte til, at han ikke kunne se sin dengang femårige datter. Men han lægger ikke skjul på, at han var langt ude i tovene: - Det er sådan, at depressioner og angst hænger forbandet meget sammen. Det handler ikke om, at jeg var voldelig over for mit barn eller sådan noget. Slet ikke.

Men der var nogle måneder, hvor jeg blev ramt af nogle angsttilstande, der gjorde, at man kunne kalde mig utilregnelig, forklarer Henning Jensen , der blev indlagt på Rigshospitalet og medicineret for sin depression:

- Jeg blev stabiliseret med anti-depressiv medicin, og efter fire-fem måneder begyndte jeg så småt at se min datter igen. Hendes mor gjorde en meget stor indsats for at bringe os sammen.

Læs mere i Ekstra Bladet onsdag, og se interview med skuespilleren i indslaget herover.

Hele dokumentaren 'Henning Jensen - En rejse så lang' vises søndag 5. juni klokken 21.00 på DRk.