Paradise-Stina brugte 15.000 på kæmpe bryster

Den tidligere paradiso lånte penge til brysterne i banken

Stine med brysterne, der kostede 15.000 kroner. (Foto: Connery.dk).
Stine med brysterne, der kostede 15.000 kroner. (Foto: Connery.dk).

Havde Paradise-Stina fået en HPV-vaccine, kunne hun måske være gået fri for de celleforandringer, hun har fået i livmoderen.

Den fik hun aldrig, fordi hun selv skulle betale de 3.000 kroner, som vaccinen tidligere kostede, inden den blev gratis for unge kvinder.

Nu viser det sig, at hun til gengæld brugte en mindre formue på at få lavet større bryster.

Som 19-årig gik hun ned i banken og lånte penge, så brysterne kunne blive større.

 

- Jeg gik i mange år og var rigtig utilfreds, men min ekskæreste syntes ikke, jeg skulle få dem opereret. Vi gik fra hinanden, da jeg var 19, og så tog jeg i banken og lånte pengene til operationen, for det havde jo været et stort ønske længe. Og jeg vidste, at jeg kunne bære det, fordi de havde været store naturligt. Man kan jo ikke se på dem, at det er silikone, og jeg har været rigtigt obs på, hvordan de skulle se ud, for det skulle ikke være sådan nogle Susan-bryster, hvor brystvorterne sidder og stritter op i vejret, har hun tidligere fortalt drengesiden connery.dk.

Overfor Ekstra Bladet uddyber hun beslutningen om at købe bryster og til gengæld springe vaccinen over:

- Det kostede 15.000 kroner at få lavet bryster, og dengang kendte jeg ikke til vaccinen, siger hun.

Se også: Paradise-Stina har også kræft

Brysterne blev lavet, fordi hun vejede 14 kilo mere, inden hun flyttede på børnehjem. Da hun tabte de mange kilo, blev brysterne mindre.

- Jeg fik lavet mine bryster, da jeg var 19. Det er seks år siden nu og dengang var der ikke fokus på livmoderhalskræft på samme måde, som der er i dag.

Da hun var med i Paradise Hotel, var det netop hendes bryster, der var i fokus. Et faktum, Stina ikke brød sig særlig meget om - til trods for at hun altså havde brugt 15.000 kroner på at forskønne dem.

Se også: Paradise-Stina forsøgte at sex-fuppe to mænd

- Det synes jeg ikke, er særlig fedt. Jeg forstår ikke helt, hvorfor de valgte at udstille mig så meget, men det var måske, fordi jeg havde en karakter, hvor jeg kunne være en bitch og være ret hårdfør. Men sket er sket, og det er jo bare bryster - halvdelen af danmarks befolkning har dem, ikke?, siger hun til connery.dk.

Da hun opdagede, at der var noget, der hed livmoderhalskræft, og at man kunne få en vaccine, havde hun ikke midlerne.

Hun blev som lille anbragt på børnehjem og har i dag ingen kontakt til hverken sine forældre eller bedsteforældre.

- Så de kunne ikke hjælpe mig økonomisk. Jeg har kun mine søskende, har Stina Bentsen tidligere fortalt Ekstra Bladet.

Du kan se flere frække billeder af Stina på drengerøvssitet Connery.dk , hvor hun også fortæller, at hendes vildeste fantasi er en trekant - også gerne med en kvinde.