Sarah Zobel: Vores skilsmisse var rædselsfuld

Burhan Gs kæreste taler ud om, hvordan det var at forlade sine børns far

Sarah og Kølpin, da de stadig var et par. Siden har de gennemgået en smertefuld skilsmisse. (Arkivfoto: Thomas Laursen/All Over).
Sarah og Kølpin, da de stadig var et par. Siden har de gennemgået en smertefuld skilsmisse. (Arkivfoto: Thomas Laursen/All Over).

Det faldt som en bombe, da det sidste år kom frem, at Sarah Zobel og Alexander Kølpin var gået fra hinanden og at Sarah Zobel var faldet pladask for Burhan G.

Nu afslører Sarah Zobel, at det var alt andet end nemt at forlade sine to børns far for at følge sit hjerte.

- Det har været det værste år i mit liv. Jordskælv og vulkanudbrud på samme tid. Sådan er det at blive skilt, siger hun i et interview med Cover Kids, der komme på gaden i morgen.

 

For det er mere end blot at sige farvel til den mand, man har elsket og delt et langt liv med.

- Det er jo ikke bare et forhold, det går ud over. Det er hele ens liv: børn, økonomi, bolig, familien, venner, svigerfamilien. Du træffer et valg og det går ud over alle dine nærmeste. Det er rædselsfuldt, fortæller hun åbenhjertigt til Cover Kids.

Her slår hun også en pæl gennem meningerne om, at det er nemmere at forlade et forhold end at blive, når det er svært.

 

- Jeg mener faktisk, at det på mange måder er omvendt – selv om det er to valg, der er svære at sammenligne. Men meget få mennesker ’trives’ med forandringer. Vi søger den ikke naturligt, og når man vælger at bryde et ægteskab, så handler det jo ikke bare om at få en nøgle tilbage og rydde lidt ud i klædeskabet. Det er en livsomvæltning af den store slags. Vaner, hverdag, økonomi, børn, bolig, fremtid. Alt bliver kastet op i luften og skal lande på ny, et nyt sted.

Se også: Burhan og Sarah køber gigantlejlighed sammen

Hun og Kølpin har i dag delt børnene ligeligt mellem sig, hvilket betyder, at hun må undvære dem halvdelen af tiden.

- Jeg kan faktisk bedre lide mig selv som mor, end jeg kunne før. Jeg suger hvert et sekund til mig og siger: ’Jeg elsker dig overalt på jorden’ hvert andet øjeblik.

I den svære tid, hvor hun brød med Kølpin for at være sammen med Burhan G i stedet, benyttede hun sig ikke kun af en psykolog. Også den nærmeste familie var der for at hjælpe hende gennem den svære tid.

Se også: Sarah Zobel på badetur med adelig mangemillionær

Især søsteren Rigmor og faderen Peter Zobel var med, da livet knagede.

- Det er han altid, når lokummet brænder. Han har en menneskelig stor sensitivitet, som måske umiddelbart kan være svær at få øje på.

Som Ekstra Bladet kunne afsløre i sidste uge, har hun i dag købt en gigantisk lejlighed med udsigt over Søerne sammen med Burhan G.

Her begynder det næste kapitel i hendes liv.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere