Christiane som revystjerne: Jeg kan det hele

Tv-værten Christiane Schaumburg-Müller er en del af det stjernespækkede revyhold, der skal spille i Tivoli næste år

- Man skal lade være med at være så bange for nye ting her i Danmark, som om man kun kan stemples som én ting, sagde Christiane, da hun blev præsenteret som en af seks nye revystjerner i Tivoli. (Foto: Linda Johansen)
- Man skal lade være med at være så bange for nye ting her i Danmark, som om man kun kan stemples som én ting, sagde Christiane, da hun blev præsenteret som en af seks nye revystjerner i Tivoli. (Foto: Linda Johansen)

Tivoli relancerer nu sommerrevyen med et seks-personer stort revyhold.

Og Carstensens gamle have har fået fat i nogle af de bedste navne til revyen, der får navnet 'TAM TAM'.

Således er det lykkedes at snuppe Niels Olsen fra Cirkusrevyen og få store skuespillernavne som Bodil Jørgensen, Søs Egelind og Thomas Bo Larsen i nettet.

Og så er der også blevet plads til den tidligere 'Vild med dans'-værtinde, Christiane Schaumburg-Müller O'Connor på de skrå brædder, der dog har bevist sit 'funny bone' i rollen som Stella i 'Den Eneste Ene' i Tivoli og i fire sæsoner af TV 2-programmet 'Live fra Bremen'.

Vil ikke stemples
- Det bliver en udvikling af det, siger Christiane, der denne gang ønsker at spille noget andet end 'den dumme blondine'.

- Jeg vil rigtig gerne spille dreng. Det er skidesjovt at leve sig ind i mændenes verden, og det, synes jeg, er fedt. Jeg er meget feminin selv, så det er sjovt at blive maskulin og brovten.

Christiane er lige nu værtinde på Kanal 5-programmet 'Det store datingshow', men det ser hun ingen konflikt i.

- Det kan sagtens hænge sammen. Man skal lade være med at være så bange for nye ting her i Danmark, som om man kun kan stemples som én ting.

- Jeg kan det hele og mere til. Der er intet problem, siger den smukke kommende revystjerne.

Se også: Christiane: Vil have Michala Kjærs krop