Vild druktur: Champagnedrengen fik peberspray af politiet

Mads Dinesen er brødbetynget efter at han i nat kom i karambolage med dørmænd og politi på bar i det indre København

Mads Dinesen ses her i sit es - med en stor flaske champagne i favnen. (Foto: Facebook).
Mads Dinesen ses her i sit es - med en stor flaske champagne i favnen. (Foto: Facebook).

Den tidligere ejer af NASA og selvudnævnte mangemillionær Mads Dinesen er vant til at føre sig frem med enddog meget store armbevægelser, men under en bytur i nat gik det alligevel over gevind for champagnedrengen, der i dag er temmelig brødebetynget, efter at han tidligt i morges kom i karambolage med både dørmænd og politi.

Ifølge flere kilder Ekstra Bladet har været i kontakt med, faldt 21-årige Dinesen i søvn under opholdet på natklubben Frøken Nielsen i det indre København. Stedets dørmænd forsøgte at vække levemanden, der reagerede voldsomt og kom i klammeri med dem.

Se også: 'Champagnedreng' håner sine ansatte

Da politiet efterfølgende kom forbi, eskalerede situationen og endte med, at betjentene brugte peberspray for at pacificere den stærkt utilfredse forretningsmand.

- Lige nu sidder jeg nede på Rungsted Havn med et glas rosé, så det hele går nok. Jeg kan overhovedet ikke huske, hvad der er sket, men jeg kan i hvert fald tydeligt mærke, at de har brugt peberspray, forklarer Mads Dinesen til Ekstra Bladet.

Se også: Champagnedreng bedragerisigtet - igen

- Det er uheldigt når sådan noget sker, men jeg kan ikke gøre andet end at sige undskyld, konstaterer Mads Dinesen.

Københavns Politi vil ikke kommentere sagen, men bekræfter, at betjente i løbet af natten blev sendt til Vestergade i København, hvor Frøken Nielsen ligger, i forbindelse med et slagsmål.

Se også: Champagnedreng afsløret som løgner

Natklubben bekræfter episoden:

- Jeg kan bekræfte at vi i nat havde en uheldig episode med Mads Dinesen. Men at han her til morgen har kontaktet os og undskyldt mange gange for sin opførsel. Vi har ikke yderligere kommentarer. Så for os er sagen afsluttet, udtaler Claus Pettersson, der er natklubchef på Frøken Nielsen.

Hoteller advarer: Champagnedreng skrider fra regninger

Skærm

Mest læste i flash!