Anni: Jeg overvejede selvmord

Anni fortæller i nyt TLC-program om sin varetægtsfængsling, hvor hun var ved at knække totalt

Anni fotograferet i fængslet. Varetægtsfængslingen var tæt på at knække hende fuldstændig. (Arkivfoto: Henning Hjorth).
Anni fotograferet i fængslet. Varetægtsfængslingen var tæt på at knække hende fuldstændig. (Arkivfoto: Henning Hjorth).

Hun har haft et liv, der ville have knækket mange.

Og Anni Fønsby var da også langt i sine overvejelser om at gøre en ende på det turbulente liv, der har gjort hende til en af landets mest kendte kvinder.

I dag - fire år efter hun blev løsladt fra sin varetægtsfængsling, taler hun nu åbent ud om den første tid i fængslet i Odense.

En tid, der var tæt på at ende med den ultimative beslutning om at tage sit eget liv for at få smerten til at gå væk.

- Da jeg sad varetægtsfængslet, havde jeg lige set Erik på forsiden med en, jeg kender rigtig godt og samtidig fik jeg at vide, at jeg skulle kæmpe for min store pige, siger Anni med henblik på kampen om forældremyndigheden og det faktum, at Erik Damgaard kastede sig i armene på en anden kvinde en uge efter, han selv var blevet løsladt.

Se også: Annis helvede i Horserød: Truet med tæsk

- Jeg tænkte: Min mand og mit barn er de to ting, der betyder allermest for mig og jeg vidste, de to ting ville smuldre for mig. På det tidspunkt troede jeg, jeg ville miste dem. Og så tænkte jeg bare, at livet ikke var særlig sjovt at leve, siger Anni til Ekstra Bladet.

Under varetægtsfængslingen krakelerede Annis ellers så kontrollerede overflade og sendte hende ned i et dybt, sort hul.

- Jeg brød sammen og græd i flere dage. Til sidst sendte de en læge og sagde, at hvis jeg havde selvmordstanker, så ville jeg blive flyttet til en sygeafdeling, fortæller hun.

Den besked vendte billedet for Anni, der sad fængslet for bordeldrift.

Se også: Annis sidste nat med kliken

- Der skete et eller andet, da de sagde det. Da jeg følte, at nu havde jeg ligesom fået renset ud og de kom og lagde ordene i munden på mig og spurgte, om det virkelig var derude, jeg var, så tænkte jeg: Gu’ fandeme er jeg da ikke der. Jeg havde masser at kæmpe for. Jeg skulle da netop kæmpe for mit barn, siger Anni.

Og slår fast:

- Men jeg var ude i overvejelserne om, at det ikke var værd at leve.

Senere fik hun 18 måneders fængsel, men den afsoning var ikke lige så slem som den første tid i fængslet i Odense.

Se også: Anni fik seks måneder mere bag tremmer

- Varetægtsfængslingen var værst, for der bliver du trukket ud af din hverdag fra det ene øjeblik til det andet. Du bliver fjernet fra alt det, du holder af. Men når du ved, du skal ind og have en dom, så er du forberedt, siger Anni.

Afsoningen i Horserød var dog langt fra en af Annis bedre oplevelser.

- Det er det værste, jeg har prøvet i mit liv. For selv om du er forberedt, så sker der altid noget undervejs. I mit tilfælde blev jeg forladt af den mand, som jeg troede, ville være der og støtte mig.

Se også: Anni om datteren bag tremmer: Victoria glemmer Anni om datteren bag tremmer: Victoria glemmer

Hun medvirker i et program på Discoverys kvindekanal TLC, der har fulgt hende fra de sidste dage i fængslet og otte måneder frem. Programmet sendes snart.

Her får hun mulighed for selv at vise, hvem hun er.

- Jeg vil gerne vise, hvem jeg er. På godt og ondt. Og få et mere nuanceret billede.

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen