Bodnia og verdensstjernerne

Kim Bodnia rider på en bølge af succes og har også birolle i Susanne Biers kommende Hollywood-film 'Serena', hvor han spiller overfor verdenstjernerne Bradley Cooper og Jennifer Lawrence

Jennifer Lawrence og Bradley Cooper i rollerne som ægteparret George og Serena Pemberton i Susanne Biers kommende film 'Serena'.(Foto: AP)
Jennifer Lawrence og Bradley Cooper i rollerne som ægteparret George og Serena Pemberton i Susanne Biers kommende film 'Serena'.(Foto: AP)

I en længere årrække efter filmen 'Bleeder' var der knap så meget bud efter Danmarks store skuespiller Kim Bodnia, der fik sit helt store gennembrud i Ole Bornedals film 'Nattevagten'. Men for fire til fem år siden begyndte det igen at gå rigtig stærkt for Kim Bodnia, der igen har etableret sig som en af Danmarks absolut bedste skuespillere.

Læs også:

Se også: Kim Bodnia har tabt 43 kilo og rider på en bølge af succes

Læs også:

Film - 8. feb. 2013 - kl. 15:44 Se Kim Bodnia skyde olie-direktør

Ekspert i ondskaben
Kim Bodnia har selvfølgelig også fået en mindre rolle i Susanne Biers kommende Hollywood-film ’Serena’, hvor han spiller over for verdensstjernerne Bradley Cooper og Jennifer Lawrence, der har hovedrollerne som ægteparret George og Serena Pemberton.

– Jeg spiller en mand, der dukker op og er en alvorlig trussel for ægteparret og sender deres liv i en negativ retning. Jeg tænder for den mere voldelige tendens i filmen og skubber det hele mod den mere mørke side af livet, siger Kim Bodnia.

Bradley Cooper og Jennifer Lawrence var begge nomineret til en Oscar søndag nat for deres hovedroller i en helt anden film, nemlig 'Silver Linings Playbook', og Jennifer Lawrence vandt en Oscar for sin præstation i filmen.

Hvordan var det for dig at spille overfor to så store verdensstjerner?

- Det var en stor fornøjelse. De er nogle rigtig gode legekammerater. Positive, professionelle og knald dygtige skuespillere.

Forudsigelig, farlig og intelligent
Susanne Bier kalder dig for en farlig, forudsigelig og intelligent skuespiller. Hvordan har du det med den beskrivelse?

- Det er jeg glad for. I Biers film spiller jeg den voldelige far, der kommer ind og giver filmen en dosis ond energi. Og det er lidt det samme, som jeg gør i filmen 'Serena'. Jeg er dog glad for, at hun udover at kalde mig farlig og forudsigelig også kalder mig intelligent, siger Bodnia og tilføjer:

- Som privatperson er jeg nemlig hverken farlig, negativ eller forudsigelig. Men som skuespiller har jeg brugt rigtig mange år på at udforske den såkaldt mere mørke side af livet, forklarer Bodnia.



1 af 4 Kim Bodnia ses her med Trine Dyrholm. De spiller et ægtepar i Susanne Biers romantiske komedie 'Den skaldede frisør'.(Foto: Mogens Flindt)
2 af 4 Både Jennifer Lawrence var natten til mandag nomineret til en Oscar for deres hovedroller i filmen 'Silver Linings Playbook'. Og Jennifer Lawrence fik en fortjent Oscar.(Foto: AP)
3 af 4 Kim Bodnia nyder succesen.(Foto: Khan Tariq Mikkel)
4 af 4 Jennifer Lawrence og Bradley Cooper i rollerne som ægteparret George og Serena Pemberton i Susanne Biers kommende film 'Serena'.(Foto: AP)

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere