Caroline og Bendtner kærester ved et uheld

Caroline Fleming ringede til den forkerte og endte med Bendtner og søn

Parret strålede på de kulørte sider...men forholdet opstod ved et uheld. (Arkivfoto: Hanne Juul/All Over).
Parret strålede på de kulørte sider...men forholdet opstod ved et uheld. (Arkivfoto: Hanne Juul/All Over).

De var i flere år et af de mest hotte par på de kulørte sider.

Men det var faktisk et uheld, at Caroline Fleming og Nicklas Bendtner endte med at blive kærester og forældre sammen.

Det afslører tv-baronessen i det nye nummer af modemagasinet Cover, der er på gaden i dag. Her fortæller hun om det første møde med landsholdsspilleren.

Caroline Fleming var på restauranten Mash samtidig med landsholdet, da hun af en ung fyr blev spurgt, om ikke hun ville ned og sige til lykke til dem.

Se også: Tv-baronessen dyrker bikini-yoga

- Og jeg falder i snak med den her fyr, som er utrolig sød. Dagen efter skal vi optage hos en familie tæt på Gilleleje, og jeg finder ud, at familiens tre drenge er vilde med Ronaldo og Nicklas Bendtner. Så tænker jeg: ‘Det var da ham, jeg mødte i går’, så jeg får fat i hans telefonnummer og ringer …’, siger Caroline Fleming.

 

Herefter begynder forviklingerne, da Bendtner tager telefonen og Caroline siger:

’Hej Nicklas. Vi mødtes på Mash i går aftes.’

Se også: Caroline passer barn - Bendtner spiller smart i Las Vegas

Hvortil Bendtner svarer, at de gjorde de bestemt ikke. Hvilket han fastholder, da Caroline Fleming bliver ved med at insistere på, at de altså talte sammen.

Det viser sig så, at det var landsholdets massør, hun havde talt med. Alligevel får hun overtalt Bendtner til at være med i hendes tv-program, hvor han efter planen skal møde de unge fans.

Se også: Caroline indlogeret på luksushotel i fem uger

– Og ja … efter et par måneder ender det med middag og champagne, siger tv-baronessen til Cover.

Det stærkt mediedækkede forhold holdt dog ikke. Men Caroline Fleming bærer ikke nag.

- Vi havde en vidunderlig love affair, som bar frugt. Vi fandt en uskyldig kærlighed og har fået en søn. Jeg fortryder intet. Sådan har jeg det også med Rory. Jeg har fået tre skønne børn med to skønne mænd. Og jeg er meget taknemmelig for mit liv i dag. Jeg har lært at trække vejret. Og træffe de rigtige valg. Være åben og ikke mindst lydhør overfor mine børn, siger hun.