Helmigs lækre rejsekammerat: Vi er bare gode venner

Renée er ude. Nu har popkongen haft en ny veninde med i sit spanske paradis

Thomas Helmig havde sin veninde med til Sydspanien, hvor han gav koncert sidste weekend. (Foto: Anthon Unger)
Thomas Helmig havde sin veninde med til Sydspanien, hvor han gav koncert sidste weekend. (Foto: Anthon Unger)

Det er bare tre uger siden, at den aarhusianske hitsnedker Thomas Helmig og den tidligere topmodel Renée Toft Simonsen meddelte, at de skal skilles.

Men krøltoppen sidder ikke ensom tilbage bag sit klaver og skriver sange om bruddet - tværtimod.

Se også: Thomas Helmig skal skilles

SE og HØR kan i denne uge afsløre, at Helmig allerede hygger sig med en ny kvinde. Tina Horsted hedder den 52-årige overlæge, der for få dage siden var med Thomas Helmig i Málaga, hvor han gav koncert i weekenden.

Se også: Thomas Helmig besejrede Fuengirola

Bare venner
Ugebladet har adskillige billeder af Helmig og Horsted sammen, men at deres tur til sangerens spanske paradis udviklede sig så romantisk, at de nu danner par, afviser Helmigs veninde overfor Ekstra Bladet.

- Jeg kan ikke bekræfte, at vi er kærester. Vi er bare super gode venner, siger Tina Horsted.

- SE og HØR kører ellers nogle paparazzi-billeder af jer sammen...

- Ja, det ved jeg godt, men vi er bare venner. Super gode venner, gentager den flotte, langhårede og langbenede overlæge, der både arbejder på Riget og har sin gang på en privat plastikkirurgisk klinik i København.

 

Hun har været gift og har to voksne børn, en søn og en datter. Thomas Helmig har også to børn - har en voksen datter med sin første kone, Heidi Andersen, og teenagesønnen Hugo med Renée.

Se også: Nu har Helmig masser af tid til at spille musik

1 af 3 Tina Horsted var i weekenden Thomas Helmigs tro følgesvend. (Privatfoto)
2 af 3 Tina Horsted er overlæge og arbejder blandet andet på Rigshospitalet. (Privatfoto)
3 af 3 Thomas Helmig havde sin veninde med til Sydspanien, hvor han gav koncert sidste weekend. (Foto: Anthon Unger)
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen