Anni til bal uden trusser

Det gik lystigt for sig, da Anni Fønsby under en bytur skiftede til lårkort kjole

Sprut, fest og farver. Og så røg trusserne. Anni Fønsby gav den fuld gas på Damhuskroen i lørdags. (Foto: Louise Petersen).
Sprut, fest og farver. Og så røg trusserne. Anni Fønsby gav den fuld gas på Damhuskroen i lørdags. (Foto: Louise Petersen).

Anni Fønsby har formentlig lukket ørerne, da Birthe Kjær med ’Jeg går aldrig til bal uden trusser’ belærte generationer af kvinder om den rette påklædning i sociale sammenhænge.

For Anni gør præcis det modsatte.

Da hun i lørdags var vært for et arrangement på Damhuskroen, havde de mange gæster frit udsyn til hendes mest intime dele.

Brystbomben afslørede gentagne gange, at hun ikke havde trusser på under den sorte kjole.

Se også: Anni: Jeg overvejede selvmord

Blandt andet da hun gik på scenen og opførte et show, mens fotografer og gæster skød løs med deres kameraer og mobiltelefoner.

Ifølge Anni selv er forklaringen på de manglende trusser:

- Jeg havde tidligere på aftenen haft en cocktailkjole på, men jeg kunne ikke bevæge mig i den og så skiftede jeg undervejs. Ja, og så røg trusserne, siger Anni til Ekstra Bladet.

Se også: Anni vil ha’ afklædte mænd

Da Ekstra Bladet fortæller, at ugebladet Her & Nu også har en stribe billeder af hende med frit syn til underlivet, gisper hun.

- Åh, nej. Så kan det ikke blive værre.

- Du tænkte slet ikke, der var en risiko, da du smed trusserne?

- Nej, det var jo ikke en lårkort kjole. Så da det gik op for mig i løbet af aftenen, var det bare ’Oh shit’. Og der var jo fotografer alle vegne, siger Anni.

Se også: Anni Fønsby springer ud som fræk babe

Også gæsterne til arrangementet knipsede ivrigt løs, da Anni gav den gas, som det ses her på billedet.

Personligt er hun ligeglad med, at hele landet nu får at se, hvordan hun er skabt.

- Det betyder ikke så meget for mig, men jeg har jo to døtre. Så er det ikke så lækkert, at hele landet kigger med, siger hun.

Se også: Anni lufter brysterne i rolle som sexet agent

Hun afslører, at hun var temmelig bedugget, da hun ufrivilligt kom til at vise de nedre regioner frem.

- Nå, men sådan er det jo. Alle kendte bliver jo fotograferet, hvis de viser sig uden trusser. Lige fra Angelina Jolie til Britney Spears.