Jan Fogs kommende kone ville kronrage sig

Charlotte Juul planlagde en fremtid som nonne i en munkeorden

47-årige Charlotte Juul arbejder som psykoterapeut, og skal giftes med den kendte ejendomsmægler Jan Fog inden jul. (Foto: Facebook)
47-årige Charlotte Juul arbejder som psykoterapeut, og skal giftes med den kendte ejendomsmægler Jan Fog inden jul. (Foto: Facebook)

Interessen for Jan Fogs kommende bryllup vil ingen ende tage. Ekstra Bladets omtale af ejendomsmæglerens overraskende giftermål med ungdomskæresten Charlotte Juul blev søndag kun overgået af den kommende storm, når det kommer til sidevisninger på ekstrabladet. dk, og hele mandagen blev Fog kimet ned af pressen:

- Jeg er blevet overfaldet af alle mulige journalister og så har folk sagt tillykke, hvor jeg er kommet frem. Alle har været utroligt søde og positive, fortæller Jan Fog, hvis familie endnu ikke er orienteret om den glædelige begivenhed:

- Min familie består af mine to brødre. Mine ene bror bor i Canada og ved ikke noget, og min anden bror er ude at rejse. Mine venner har kendt til mit kommende ægteskab gennem det sidste halve år. For dem er det ikke noget nyt, forklarer Fog, der i Charlotte Juul får papir på en særdeles farverig kvinde.

Jan Fog er ikke blevet Buddhist. (Foto: Jan Sommer).
Jan Fog er ikke blevet Buddhist. (Foto: Jan Sommer).



47-årige Charlotte Juul er buddhist og har været vidt omkring i en tilværelse, der indtil videre har budt på så forskellige karrierer som ejendomsmægler i whiskybæltet, skuespiller i Indien, samt et længere ophold i et spirituelt indisk kollektiv.

Se også: Jan Fog gør som Simon Spies

For et par år siden planlagde hun sågar at lade sig kronrage og begynde at leve som nonne i en munkeorden. Det fortalte hun i et interview med P1 i januar 2010: - At Charlotte er buddhist får ikke indflydelse på den måde, vi vil holde vores bryllup.

Jeg har selvfølgelig hørt meget om hendes religion og mener, at vi andre kan lære meget af den måde, buddhister tænker på. Men jeg er ikke selv blevet buddhist, forklarer Jan Fog, der bliver Charlottes anden ægtemand.

Svært ægteskab med Thomas Eje
I 1992 viste hun et hus frem til komikeren Thomas Eje, og parret blev gift to år senere.

I 1996 oplevede de en ægteskabelig krise, hvor Charlotte flyttede ud af parrets fælles hjem. Men efter kort tid blev samlivet genoptaget.

Forholdet brast dog endegyldigt i 1998.

Se også: Jan Fogs hemmelige kone: Kunne ikke lide han førte sig frem



Jan Fog skal giftes med sin livsveninde Charlotte. (Foto: Jan Sommer) Kendte Jetsetteren kaster anker: Jan Fog skal giftes

I dag lever Charlotte Juul af undervisning i meditation og transpersonlig psykologi, samt hendes psykoterapeutiske praksis.

Jan Fogs 47-årige forlovede bor i en 107 kvadratmeter stor lejlighed på Halmtorvet på Vesterbro i København.

Fog købte lejligheden for 3,3 millioner kroner i december 2007, og få uger efter flyttede Charlotte Juul ind.

Se også: Her er Jan Fogs hemmelige kone

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at indhente en kommentar fra Charlotte Juul, der ikke er vendt tilbage på vores henvendelser:

- Hun vil ikke være med i noget. Hun er ikke så åben som mig, forklarer Jan Fog.