Amalie smidt ud fra ekskærestens natklub

Realitystjernen blev slæbt ud fra Cheap

Amalie var stiv på Cheap og blev smidt ud, efter hun to gange var gået om bag baren. (Arkivfoto: Sisse Stroyer).
Amalie var stiv på Cheap og blev smidt ud, efter hun to gange var gået om bag baren. (Arkivfoto: Sisse Stroyer).

Engang var hun førstedame på natklubben Cheap.

Men siden Amalie og Peter Birch gik fra hinanden er det gået ned af bakke for realitystjernen i relation til klubben.

I fredags blev hun korporligt smidt ud fra Cheap, efter at hun havde væltet rundt i en gigantisk brandert.

- Ja, det er rigtigt nok. Jeg var i rigtig godt humør. Jeg var meget fuld, bekræfter Amalie overfor Ekstra Bladet.

Se også: Peter og Amalie i brudekjolekrig

Cheap ejes af Peter Birch, som Amalie tidligere var kæreste med. Men da han var ude at rejse med sin nye kæreste, Selina, tog Amalie derhen.

- Jeg har ikke været der i meget lang tid, men en af mine veninder havde problemer med sin kæreste og bad mig tage med. Og da jeg vidste, at Peter ikke var der, tog jeg med, siger Amalie.

Hun husker ikke specielt meget fra drukturen, men erindrer dog, hvad der førte til, at hun til sidst blev smidt ud.

Se også: Så kom Amalie med i bikini-krigen

- Jeg skulle have opladet min telefon og der var kun stik bag baren. Så jeg gik ind og satte den til. Så fik jeg en advarsel om, at jeg ville blive smidt ud og det blev jeg så, da jeg gik derind anden gang, siger hun.

- Jeg vidste bare, det ville gå galt, hvis jeg tog på Cheap, tilføjer hun.

Hun var sammen med Daniel fra ’For lækker til Love’ og ifølge flere gæster blev der snavet godt igennem. Her er Amalies hukommelse dog klarere.

Se også: Amalie bikini-amok i New York

- Vi snavede altså ikke. Det kan godt være, vi flirtede, men vi kyssede ikke. Jeg er stadig single, understreger hun.

Hun kan dog glæde sig over, at ordren om udsmidning ikke kom fra ekskæresten Peter.

- Blev hun smidt ud? Det vidste jeg ikke. Det har jeg slet ikke hørt om, siger Peter, da Ekstra Bladet taler med ham i telefonen fra feriedestinationen i Tunesien, hvor han var med sin nye kæreste, Selina.

Se også: Ulven Peter i tunesisk bombedrama

Mest læste i flash!
Hent flere