Sass Larsen: Rocker-hund eller skødehund

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen blev i dag kåret som Svikmøllens yndlingsoffer 2013 - Sass Larsen er dog bekymret over, at han ligner Anders Fogh Rasmussen på Svikmøllens tegninger

Henrik Sass Larsen er stolt over at være Svikmøllens yndligsoffer 2013. Han er dog lidt bekymret over, at han ligner Anders Fogh Rasmussen på tegningerne.(Foto: Henning Hjorth)
Henrik Sass Larsen er stolt over at være Svikmøllens yndligsoffer 2013. Han er dog lidt bekymret over, at han ligner Anders Fogh Rasmussen på tegningerne.(Foto: Henning Hjorth)

Ved lanceringen af Svikmøllen 2013 tidligere i eftermiddags blev erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen kåret som årets yndligsoffer. Og han blev introduceret af komikerne Jan Monrad og Thomas Wivel med en lille satirisk nyhedshistorie:

'Jesper Petersen nævnes som ny statsminister. Den frafaldne SF' er Jesper Petersen, som efter sommerferien på rockervennen Henrik Sass Larsens foranledning har gjort lynkarriere, er blevet udnævnt som ny finansordfører i Socialdemokratiet. Og han omtales nu oftere og oftere som arvtager til statsministerposten, såfremt Helle Thorning Schmidt vælger at gå, eller hvis der skulle ske hende noget.

Sass Larsen bedyrer, at han intet som helst har haft at gøre med udnævnelsen af Jesper Petersen. Det eneste jeg sagde til statsministeren var, siger Sass Larsen, at jeg ved, hvor hun bor, og hvor hendes børn går i skole.'

Således oplæste Jan Monrad første del af den satiriske nyhedshistorie, før Thomas Wivel brød ind og tilføjede:

'Jeg vil lige indskyde, at det der med at skælde ud på Helle Thorning er lidt lige som at skælde ud på fætter BR. Det er ikke fætter BR, der styrer forretningen. Det er Henrik Sass Larsen. Og hermed har vi således afsløret Svikmøllens yndlingsoffer 2013 Henrik Sass Larsen.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen blev modtaget med klapsalver, da han trådte op på den lille scene i biblioteket hos forlaget Lindhardt og Ringhof og fik straks et skarpt spørgsmål fra Thomas Wivel.



Komikerne Jan Monrad og Thomas Wivel giver her Henrik Sass Larsen yndlingsoffer-prisen, der var en flot karrikatur-tegning af ham selv.(Foto: Henning Hjorth)
Komikerne Jan Monrad og Thomas Wivel giver her Henrik Sass Larsen yndlingsoffer-prisen, der var en flot karrikatur-tegning af ham selv.(Foto: Henning Hjorth)


Zuzuki-Torben og socialdemokraten
Ved du egentligt, hvordan rockermiljøet reagerede på, at Zuzuki Torben blev set sammen med en socialdemokrat?

- Nej, det ved jeg ikke. Men det må vi jo prøve på at støve op en dag, lød det fra Sass Larsen, før han begynde på sin officielle takketale:

- Tak for prisen. Jeg har tænkt længe over, hvorfor jeg fik den. Det talte jeg om med nogle af mine nærmeste medarbejdere, der sagde til mig, at prisen var toppen af, at jeg været igennem en masse ting og underholdt pressen med op- og nedture, og nu er det hele færdigt.

- Jeg sagde herefter, at så var det egentlig udmærket at få prisen, lige ind til jeg kom til at tænke på, hvem der ellers har fået den. Jeg skulle have spist frokost den anden dag med Willy Søvndal, men så blev han pludselig syg. Han har også modtaget prisen. Lene Espersen har fået den. Og Lars Løkke har også fået den, så jeg er faktisk ret nervøs nu, lød det fra Sass Larsen, der tilføjede:

- Jeg går en nervøs fremtid i møde set i lyset af, hvad der er sket med alle de andre ofre, der har fået prisen. Jeg er nok nødt til at se mig over skulderen i fremtiden. Men jeg takker alligevel mange gange. Det er en stor ære.



På den ene side af billedet går Helle Thorning Schmidt i snor med Henrik Sass Larsen tegnet som en stor agressiv rocker-hund. Men på den anden side af billedet er det Henrik Sass Larsen, der går i snor med Helle Thorning Schmidt tegnet som en veldresseret puddelhund. Hvem bestemmer? Rocker-hunden eller puddelhunden.(Foto: Henning Hjorth)
På den ene side af billedet går Helle Thorning Schmidt i snor med Henrik Sass Larsen tegnet som en stor agressiv rocker-hund. Men på den anden side af billedet er det Henrik Sass Larsen, der går i snor med Helle Thorning Schmidt tegnet som en veldresseret puddelhund. Hvem bestemmer? Rocker-hunden eller puddelhunden.(Foto: Henning Hjorth)


Surt, at jeg ligner Anders Fogh Rasmussen
Ekstra Bladet fik bagefter fat i Henrik Sass Larsen for at høre, hvad han synes om Svikmøllens tegning af ham.

På den første del af billedet ser man Helle Thorning Schmidt med dig i snor tegnet som stor farlig rocker-hund, og på den anden del af billedet er det dig, der har Helle Thorning Schmidt i snor, hvor hun er tegnet som en veldresseret puddelhund. Hvad mener du egentlig om det billede?

- Jamen, det er noget værre noget, de tegner og skriver der. Men jeg synes altså, at jeg ligner Anders Fogh Rasmussen alt for meget. Og det er jeg faktisk mest bekymret over.

Men synes du, at det er sjovt billede?

- Det er da meget morsomt. De kører jo lidt på den her spekulation omkring, hvem der styrer hvad,og hvem der styrer hvem.

1 af 3 Jan Monrad og Thomas Wivel spurgte Henrik Sass Larsen, om han vidste, hvordan rocker-miljøet havde taget imod, at Zuzuki Torben var blevet set sammen med en socialdemokrat.(Foto: Henning Hjort)
2 af 3 Her ankommer Henrik Sass Larsen for at modtage Svikmøllens yndlingsoffer-pris.(Foto: Henrik Hjorth)
3 af 3 Henrik Sass Larsen er stolt over at være Svikmøllens yndligsoffer 2013. Han er dog lidt bekymret over, at han ligner Anders Fogh Rasmussen på tegningerne.(Foto: Henning Hjorth)
Mest læste i flash!
Hent flere