Vild med dans-Sarah i kjole-ups

Kom i Christiane Schaumburg-Müller-kopi og fik ros af Mel B. fra Spice Girls

Rikke Gudnitz-kjolen, som Sarah bar i søndags. (Foto: Tariq Mikkel Khan).
Rikke Gudnitz-kjolen, som Sarah bar i søndags. (Foto: Tariq Mikkel Khan).


Se også: Er du Danmarks største Allan-fan?

Sarah Grünewald fik masser af ros fra selveste Mel B. fra Spice Girls, da Vild med Dans-værten i søndags var med til velgørenhedsmiddag på Hotel d’Angleterre, hvor Mel var æresgæst.

Anledningen til roserne var Sarahs kjole, der er lavet af designeren Rikke Gudnitz, som desuden havde forsynet Mel B. med en kjole, der blev bortauktioneret til fordel for Dyreværnet.

To år tidligere blev den luftet af Christiane Schaumburg-Müller. (Arkivfoto: Birger Storm/All Over).
To år tidligere blev den luftet af Christiane Schaumburg-Müller. (Arkivfoto: Birger Storm/All Over).

Ved nabobordet må Christiane Schaumburg-Müller have skummet af raseri. For to år siden bar hun en kjole nøjagtig magen til Sarahs.

Se også: TV: Sarah efter sin brøler: - Jeg havde lyst til at grave mig ned

Christianes kjole var også lavet af Rikke Gudnitz og blev båret, da Christiane overrakte en pris til sin mand, L.O.C. ved årets DMA i 2011.

Ekstra Bladet ville gerne have hørt Sarah om, hvordan hun havde det med sit kjole-ups, men den travle vært havde sin telefon slukket.

Se også: Kendisser til Mel B.-middag

Det er ikke første gang, kendisserne har rodet lidt rundt i, hvem der bar hvad først.

Tidligere har Caroline Fleming gjort sig bemærket på den røde løber i en kjole, der var en næsten tro kopi af en, som Julie Zangenberg tidligere havde luftet offentligt.

Caroline blev dermed taget i at kopiere ekskærestens nye kæreste.