Nu er Paprikas brud endeligt

Hun og Mikael Rieks er flyttet i hver deres lejlighed

Paprika og Mikael har fået hver deres lejlighed og deler nu sønnen Otto mellem sig. (Arkivfoto: Mogens Flindt).
Paprika og Mikael har fået hver deres lejlighed og deler nu sønnen Otto mellem sig. (Arkivfoto: Mogens Flindt).

Sidste mand lukker og slukker.

Paprika Steen og hendes eksmand Mikael Rieks er endegyldigt tjekket ud af hinandens liv og ind i nye tilværelser som singler.

Forleden kom det frem, at parret skulle skilles efter 14 års samliv og nu har de begge forladt villaen i Gentofte, som har dannet rammen om deres samliv med sønnen Otto.

Se også: Paprika Steen går fra kæresten

- Ja, jeg har fået en lejlighed i Charlottenlund og Mikael har også lige fået en lejlighed på Frederiksberg, så han er helt oppe at ringe, siger Paprika Steen til Ekstra Bladet.

Da hun og Mikael satte huset til salg sidste år, var det meningen, at de sammen skulle flytte i lejlighed på Frederiksberg. Nu er det kun Mikael, der er flyttet ind til byen.

- Jeg skal også derind, men er blevet i området på grund af Otto. Men Charlottenlund er også fedt, siger Paprika, der håber at kunne skifte Charlottenlund ud med Frederiksberg i løbet af et år.

Se også: Paprika Steen viser hjemmet frem

Hun understreger, at der ikke er rykket en ny mand ind i hendes liv.

- Det ville være lidt hurtigt. Jeg er lige blevet skilt, siger Paprika.

- Har Mikael fundet en anden?

- Det tror jeg ikke, lyder det.

Se også: Paprika Steen: Mundlam for første gang nogensinde

Skuespilleren nyder i det hele taget sit nye liv som single og er overrasket over, at hun endnu ikke er kommet i sladderspalterne som følge af det nye liv.

- Den anden dag var jeg på natklubben Zen, hvor jeg faldt i en Redbull-brandert. Og jeg troede, der straks ville blive skrevet om det. Men ikke en linje, siger hun tilfreds.

Hun er dog klar over, at hun fremover ikke kan mødes uskyldigt med en mand, før rygterne kører.

- Ligegyldigt hvem jeg viser mig med fremover, vil der komme sladder. Sådan er det jo, siger Paprika.

Mest læste i flash!
Hent flere