Suzanne: Tvang Asger til at stemme på Allan

Den viljestærke debattør fik husbonden til at stemme på boldguruen

Suzanne Bjerrehuus har tvunget Asger Aamund til at stemme på Allan Simonsen i 'Vild med dans'. (Foto: Mogens Flindt og Polfoto)
Suzanne Bjerrehuus har tvunget Asger Aamund til at stemme på Allan Simonsen i 'Vild med dans'. (Foto: Mogens Flindt og Polfoto)

Alle elsker Allan - også Suzanne Bjerrehuus, der dog lige så meget stemmer på fodboldlegenden for at ruske op i Danmark.

- Jeg stemmer på Allan Simonsen i protest, siger hun til Ekstra Bladet og uddyber:

- Det er i protest mod regeringen, mod det dårlige vejr, mod det hele!

Se også: Chokmelding fra Allans eks: Jeg var utro

Faktisk vil hun så gerne have, at Allan går videre i 'Vild med dans', at hun også har fået sin husbond, erhvervsmanden Asger Aamund, til at stemme på 'Spurven fra Vejle'.

- Jeg har endda tvunget Asger til at stemme på Allan, siger hun med et stort grin.

Suzanne Bjerrehuus er jævnligt paneldeltager i DR's 'Mads og monopolet', og efter at have sagt i direkte radio, at hun stemmer på Allan Simonsen, er hadebrevene begyndt at strømme ind.

- Folk blev jo rasende på Facebook. Det er jo næsten sådan noget med dødstrusler. Det er helt vildt, siger hun.

Suzanne Bjerrehuus og Asger Aamund. (Foto: Polfoto)
Suzanne Bjerrehuus og Asger Aamund. (Foto: Polfoto)

Se også: Hov TV2: Allan-reglen har virket omvendt

Det ændrer dog ikke ved hendes støtte til den tidligere landsholdsspiller.

- Jeg håber, at han vinder. Han gør det hele meget mere spændende, siger hun.

Suzanne Bjerrehuus er i øvrigt selv blevet spurgt, om hun ikke vil danse med i 'Vild med dans'. Hun har dog takket nej.

- Jeg er alt for klodset, griner hun.

Se også: Er du Danmarks største Allan-fan?



<iframe src="http://php.ekstrabladet.dk/redaktionelt/features/20131031-allanalarm/" height="400" width="100%" id="allan" frameborder="0" scrolling="no" style="border: 0;"></iframe>