Skuespiller: Malmros manipulerer og misbruger

- Han manipulerer og misbruger vores relation, siger Line Arlien-Søborg

Nils Malmros manipulerer og misbruger vores relation, siger Line Arlien-Søborg, der her ses under optagelserne til ’Kærestesorger’ (Foto: POLFOTO)
Nils Malmros manipulerer og misbruger vores relation, siger Line Arlien-Søborg, der her ses under optagelserne til ’Kærestesorger’ (Foto: POLFOTO)

Allerede som 13-årig blev Line Arlien-Søborg dybt involveret i Nils Malmros’ film. Hun debuterede i en større rolle i ’Kundskabens træ’, og hun fik priser for sin hovedrolle i ’Skønheden og Udyret’. Siden har hun også bag kameraet været en stor del af hans værker.

I Malmros’ nye, virkelighedsnære og meget omtalte film ’Sorg og glæde’ er hendes rolle – i skikkelse af filmens ’Iben’ - omdrejningspunkt for instruktørens fascination af den purunge barnespillers krop – og motor for Malmros’ hustrus stærke jalousi.

Nils Malmros ofrer og misbruger vores venskabelige relation for at fuldende sit værk og frasiger sig det ansvar, han alene burde tage, siger Line Arlien-Søborg, der her ses under optagelserne til ’Kærestesorger’ (Foto: POLFOTO) Tæt på Line Arlien-Søborg:- Jeg har aldrig haft en flirt med Malmros Line Arlien-Søborg:- Jeg har aldrig haft en flirt med Malmros

I et interview med Ekstra Bladet afslører Malmros, at han også i virkeligheden ’havde en flirt med sin hovedrolle’.

Men nu siger Line Arlien-Søborg fra. Hun vil ikke være en del af den nu 69-årige filminstruktørs fantasi og sprælle som en umælende fange i hans hukommelsesspind:

Påstår flirt
- Jeg har aldrig haft en flirt med Malmros. Man er to om en flirt, der er en gensidig relation mellem mennesker, og jeg havde IKKE sådan en flirt, siger Line Arlien-Søborg til Ekstra Bladet.

Hun mener, at filminstruktørens påståede flirt er med til at plante en lille skyld i den purunge skuespiller, der, ved at genere jalousi, kan have været med til at forstærke instruktørens hustrus depression inden hendes psykose brød ud. En psykose, der medførte, at hun dræbte sin og Malmros’ ni måneder gamle datter Anne.

Frasiger sig sit ansvar
- Nils Malmros manipulerer og fordrejer for at lykkes med at iscenesætte sin film i offentligheden. Han ofrer og misbruger vores venskabelige relation for at fuldende sit værk og frasiger sig det ansvar, han alene burde tage, siger hun.

Det Malmros kalder ’flirt’ var snarere den aldrende instruktørs fascination og blik på den uerfarne barnestjerne. En fantasi, som Line Arlien-Søborg ikke vil være en del af.

Derfor tager den nu 47-årige Line Arlien-Søborgs nu sit endelige opgør med sin rolle i Malmros’ film og fantasier .

- Jeg ønsker - og kan ikke – tale yderligere op ad den fortælling, han dikterer i sine film og i medierne, fastslår hun én gang for alle i Ekstra Bladet.

Mest læste i flash!
Hent flere