Fængselstruede Oddset-Janni: Jeg har ondt i maven

Den nyforelskede kvinde skal på onsdag i retten, hvor hun risikerer fængselsstraf

Janni på vej ind i Byretten. På onsdag skal hun i Landsretten i håb om at blive frikendt. (Arkivfoto: Mogens Flindt).
Janni på vej ind i Byretten. På onsdag skal hun i Landsretten i håb om at blive frikendt. (Arkivfoto: Mogens Flindt).

Hun smiler over, at hun er forelsket og at kærligheden til milliardæren Karsten Ree er gengældt.

Men bag smilet gemmer sig en frygt for fremtiden. På onsdag skal Oddset-Janni møde i Landsretten, efter hun ankede Byrettens dom på et år og ni måneders fængsel for åger mod en ældre mand.

For siden hun modtog dommen for halvandet år siden, har det været op af bakke for at bibeholde optimismen omkring sit liv.

Se også: Karsten Ree og Oddset-Janni kærester

- Jeg har været i et ingenmandsland. Jeg føler, jeg har trådt vande og været ude af stand til at træffe beslutninger om mit liv, siger Janni til Ekstra Bladet forud for retssagen.

Hun mistede sit job som frontfigur for Danske Spil, da sagen begyndte i sin tid og lige siden har det været svært for hende at få noget nyt.

- Hvor får man lige et job, når man har sådan en sag hængende over hovedet? Arbejdsgiverne vil jo tænke, at jeg ligger i retssager. Jeg har selvfølgelig søgt og der var mange, der gerne ville ansætte mig, men de ved, der er meget fokus på mig. De er bange for, hvad andre vil sige, siger Janni, der har arbejdet med forskellige tv-projekter i perioden.

Se også: Janni: Derfor faldt jeg for Karsten

De halvandet års ventetid har forplantet sig som fysiske reaktioner.

- Jeg har ondt i maven og sover dårligere, end jeg plejede, fordi jeg tænker så meget på det. Men jeg kan også mærke, at jeg også er ved at være mere lettet, efterhånden som ankesagen nærmer sig. For hvis jeg ryger ind, vil jeg jo have et liv bagefter. Så kan jeg komme videre, siger hun.

Hun vil ikke forholde sig til, hvordan hun tror udfaldet af ankesagen ender.

Se også: Oddset-Janni sætter kærligheden på standby

- Jeg frygter det værste og håber det bedste.

Hvis dommen fra Byretten stadfæstes, mangler hun at afsone ti måneders fængsel. Dermed skal besøgstiden på syv ugentlige timer fordeles mellem børnene og den nye kæreste Karsten.

Se også: Oddset-Janni har sluttet fred med eksmanden

- Hvad har været det værste i ventetiden?

- Det uvirkelige i situationen og det at folk dømmer dig på forhånd. At man hele tiden skal forsvare sig, siger Janni.

På onsdag skal hun i gang med det sidste og endelige forsvar.

Mest læste i flash!