Kendisparret kyssede foran retten

Det var ikke romantik, men retssag, der var på dagsordenen, da Karsten Ree og Oddset-Janni i dag før første gang stod frem som par

Karsten og Janni havde overskud til smil foran retten. (Foto: Rumle Skafte)
Karsten og Janni havde overskud til smil foran retten. (Foto: Rumle Skafte)


Se også: Karsten Ree støtter Janni i retten



Se også: Karsten Ree og Oddset-Janni



Se også: Janni: Derfor faldt jeg for Karsten

Karsten Ree og Oddset-Janni viser nu kærligheden frem.

På første retsdag mødte milliardæren op for at være der for hende i hendes kamp.

- Jeg er her for at støtte hende. Nu skal jeg jo lige høre detaljerne, siger Karsten Ree til Ekstra Bladet.

Overbevist om Jannis uskyld
Han er overbevist om, at Oddset-Janni er uskyldig i anklagerne om, at hun har udnyttet en ældre mand.

- Jeg tror på Janni. Han har sgu bedt om det. Han ville gerne drikke med Jannis far og derfor kom Janni der. Erik ville gerne købe ting til Jannis datter. Han bad om deres selskab, siger Karsten Ree.

Han mener, anklageren får svært ved at bevise, at de tiltalte narrede den ældre mand for mere end tre millioner kroner.

- Han har overført et mindre beløb på 10.000 kroner til Janni. Det er det eneste, der kan dokumenteres. Og Janni har vedstået, at hun fik rejser af ham, siger Ree.

 

Ikke bekymret
Den ældre mand, Erik, havde et alkoholproblem og drak med Jannis far.

- De havde det hyggeligt sammen og Erik var helt med på, hvad der skete.

Han er ikke selv bekymret for, at Janni er ude efter hans formue.

- Jeg holder fast i mine penge. Det er jer, der tillægger hende det. Men havde jeg været cykelsmed havde jeg nok ikke mødt hende, siger han med et smil.

Hvorefter Janni sprutter:

- Nej, det sagde du bare ikke.

- Kunne du falde for cykelsmeden Karsten, Janni?

- Ja, det kunne jeg. Også hvis han skyldte i skat, siger hun.

Hvis Jannis dom stadfæstes, skal hun afsone ti måneder mere.

- Hvordan vil det påvirke jeres forhold, Karsten?

- Det får ikke konsekvenser, slår milliardæren fast overfor Ekstra Bladet.

Se også: Oddset-Janni sætter kærligheden på standby

Mest læste i flash!
Hent flere