Kølpin pludseligt syg før retssag

Den tidligere balletmester meldte sig med kort varsel syg, da han i dag skulle have været mødt op i Københavns Byret, hvor han stod til at miste kørekortet

Alexander Kølpin har tilsyneladende svært ved at styre speeder-foden. (Foto: Jonas Olufson)
Alexander Kølpin har tilsyneladende svært ved at styre speeder-foden. (Foto: Jonas Olufson)






Se også: Kølpin i byen med smukke Anna

Alexander Kølpin kan stadig sætte sig bag rattet, selv om han helt tilbage i oktober 2012 blev snuppet i en fartkontrol, der konkluderede, at ballet-kendissen i 'et tæt bebygget område' ved Grønningen i København havde kørt mindst 69 kilometer i timen, selv om farten som bekendt ikke må overstige 50 km/t..

Anklageren kræver, at Kølpin frakendes kørekortet. Det kræver dog, at straffesagen kan komme for retten, hvilket det kniber lidt med, da Kølpin onsdag morgen meldte sig for syg til at møde op i byretten på Rådhuspladsen.

Ikke første gang
Det er ikke første gang, at Kølpin har held til at forsinke sin egen retssag og derved beholde kørekortet.

Det samme gjorde sig gældende i maj i år, hvor sagen blev forsinket, da Kølpin i sidste øjeblik meddelte, at han ønskede en forsvarer.

91 km/t i en by
Kølpin er tidligere blevet frataget retten til at køre bil.

Det skete i 2011, hvor han mistede kørekortet i et halvt år og blev pålagt at betale en bøde på 3500 kroner, fordi han kørte 91 km/t i en byzone i Vejby i Nordsjælland, hvor man kun må køre 50 km/t.

Det har i dag ikke været muligt at få en kommentar fra Kølpin vedrørende hans sygdom og den udsatte retssag.

Mest læste i flash!