Linse støtter Gustav i retten

Massiv opbakning til realitystjernen under voldssag

Linse var mødt op foran Østre Landsret. (Foto: Jonas Olufson)
Linse var mødt op foran Østre Landsret. (Foto: Jonas Olufson)
 

Der var trængsel, da dørene 09.15 blev åbnet i retten i København, hvor en 24-årig mand er tiltalt for at have slået realitystjernen Gustav ned med en flaske og kaldt ham 'bøsserøv' to gange. Overfaldet var sket, da Gustav stillede op til billeder med anklagede overfaldsmand.

Se også: Følg Gustav i retten

Reality-veninden Linse er blandt de mange, der var mødt frem for at vise deres støtte til Gustav Salinas:

Støtte min lille mand
- Jeg er her for at støtte min lille mand, fortæller Linse , der talte med Gustav dagen efter overfaldet:

- Det, der ramte mig hårdest, var, at Gustav var så ked af, at de havde snydt ham. Det var mere det end selve slaget, der gik ham på. Jeg HADER når Gustav er ked af det, fastslog Linse til Ekstra Bladet.

Se også: Gustav vidner mod sin formodede voldsmand

Organisationen 'Stop Had' havde arrangeret en happening foran retten før dagens retssag. Her mødte godt 50 mennesker op for at svinge med de medbragte faner:

- Der var mange, der havde meldt sig til på Facebook, men de er ikke alle sammen mødt frem. Dem, der betyder noget for Gustav, er her. Vi er her for at støtte Gustav og for at se om voldsmanden får den straf, vi mener han skal have, forklarede initiativtager Jacob Nieu før retssagen.

Overfaldet kostede 23-årige Gustav en tur på Rigshospitalets Traumecenter, hvor han måtte syes for en flænge i baghovedet.

1 af 2 Linse og Gustav har lavet flere tv-programmer sammen. Derfor følger hun vennen i retten. (Foto: All Over Press)
2 af 2 Linse var mødt op foran Østre Landsret. (Foto: Jonas Olufson)
Mest læste i flash!
Hent flere