Ree vil vidne for Oddset-Janni

Milliardæren rejste sig og bad retten om taletid i den verserende sag mod kæresten

Karsten Ree vil tale sin kærestes sag i Østre Landsret i dag. (Arkivfoto: Rumle Skafte).
Karsten Ree vil tale sin kærestes sag i Østre Landsret i dag. (Arkivfoto: Rumle Skafte).

Når Oddset-Jannis ankesag fortsætter i landsretten i dag, er det med den nye kæreste, milliardæren Karsten Ree, i vidneskranken.

I forgårs rejste han sig højst usædvanligt op under afhøringen af et vidne og bad om at få lov til at tale for retten.

I første omgang blev begæringen fra de to forsvarere afvist, men i går bad de igen om lov til at føre Karsten Ree som vidne, hvilket efter votering blev efterkommet af retten.

Se også: Karsten Ree støtter Janni i retten

Karsten Ree var ikke en del af Oddset-Jannis liv i den periode, hvor hun ifølge tiltalen franarrede en ældre mand penge. Til gengæld har han gennem 30 år været ven med den tidligere erhvervsmand Axel Juhl-Jørgensen, der en overgang var en del af den ældre mands netværk.

Og ifølge Ekstra Bladets oplysninger er det viden om Axel Juhl-Jørgensens rolle i sagen, som Karsten Ree i dag vil tale om, når han får lov at sætte sig i vidneskranken.

Se også: Oddset-Janni melder Heise til politiet

Da dommeren accepterede Karsten Ree som vidne var det under skrappe krav om, at han ikke blot skal sidde og vurdere vidnernes troværdighed. Det blev indskærpet, at han kun må spørges om emner, der kan bringe nyt for dagen.

Igen i går var han med på tilhørerrækkerne, da Jannis sag blev gennemgået og her mente dommeren, at man lige så godt kunne høre hans vidneudsagn nu.

Det afslog de to forsvarere imidlertid, da de først skal forberede sig for ikke at kollidere med dommerens henstilling om, hvad der må spørges til.

Mest læste i flash!
Hent flere